Vågne nattevagter til faste stillinger i botilbud Thorupgården – Unge og Midlertidige Boformer på Nørrebro
Vi søger dig, der arbejder godt om natten, og foretrækker at arbejde hver anden uge.
På Thorupgården har vi fået mulighed for at øge vores nattevagtsteam fra 4 til 6 medarbejdere.
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens § 107 og § 108, og inden for de næste år vil beboere, der er visiteret til § 108 flyttes til andre botilbud, hvilket vil medføre, at plejeopgaven vil blive mindre.
Vi arbejder rehabiliterende, og tager udgangspunkt i de mål, håb og drømme beboerne har.
Om opgaven
På vores tilbud bor 112 beboere fordelt på fire etager. Som nattevagt arbejder du og dine kollegaer på tværs af hele huset. I er seks nattevagter på hvert vagthold.
Den primære opgave er at være nærværende og tilgængelig for beboerne i nattetimerne og sikre en tryg og rolig atmosfære.
Din arbejdstid er i tidsrummet kl. 22.00-07.30.
To nætter er aldrig ens
Du skal være indstillet på, at du skal kunne løfte opgaverne selvstændigt i tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kolleger med blik for beboernes tryghed og sikkerhed. Der kan være roligt og tid til fordybelse med en enkelt beboer, som har brug for en snak. Der kan også være mere urolige nætter med konflikter og behov for en større indsats.
De mere konkrete opgaver kan være, at
- udføre social- og sundhedsfaglige opgaver – enkelte beboere har brug for personlig pleje
- medicinadministration og dokumentation af denne
- samarbejde tæt med det øvrige personale og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhæng i den psykosociale rehabilitering
- udføre kvalificeret dokumentation i vores dokumentationssystem DOMUS
- en tydelig og fyldestgørende kommunikation og overlevering af den faglige indsats til dine kolleger, for at sikre den faglige indsats i hele huset
- sørge for mindre praktiske opgaver i huset og gøre det ryddeligt og rart at møde ind næste morgen
- orientere dig løbende i og efterleve Thorupgårdens instrukser og retningslinjer inden for sikkerhed, sundhed og socialfaglig tilgang
Du har
- relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse (fx SSA, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver)
- erfaring fra socialpsykiatrien eller lignende område (foretrækkes)
- forståelse for psykosociale udfordringer og misbrug samt evne til at skabe tillidsfulde relationer
- selvstændighed og beslutningskraft i nattetimerne
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde konfliktnedtrappende eller andre faglige metoder, såsom Low Arousal, til at håndtere situationerne.
Vi kan tilbyde
- en meningsfuld stilling i det socialpsykiatriske felt, hvor netop du har muligheden for at gøre en forskel i menneskers liv
- en arbejdsplads med fokus på god trivsel, sikkerhed og forståelse for forskellighed
- træningsfaciliteter, der kan anvendes, når driften tillader det
- faste personalemøder, da det er vigtigt for os, at nattevagterne har et trygt arbejdsmiljø
- tæt samarbejde med din nærmeste leder
Vi vægter det højt, at der er en høj faglighed og mulighed for personlig udvikling og faglig sparring, og vi sørger for en grundig oplæring til at varetage opgaven.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Der er tale om en arbejdstid 7/7 mandag-søndag hver 2. uge.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. september 2025 eller snares muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Myatt hverdage kl. 10-13 på 29 21 16 75.
Send din ansøgning og CV sammen med dokumentation for gennemført uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 27. august 2025
Vi indkalder og afholder samtaler løbende.