Uuddannet klubassistent til juniorklubben på Skolen i Sydhavn

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Nu har du chancen for at sætte dit præg på Fritidscenter Indre Valbys nye juniorklubtilbud og blive en del af vores helt særlige arbejdsfællesskab. Vi mangler en medarbejder, som sammen med tre dygtige kolleger vil udvikle vores nye juniorklub.

Hos os kan du forvente en arbejdsplads

  • hvor hverdagen er præget af positiv energi, humor, overskud, omsorg og respekt
  • med kollegial og ledelsesmæssig sparring og erfaringsudveksling
  • der er fagligt spændende, hvor vi kontinuerligt arbejder på at højne fagligheden og kvaliteten af vores pædagogiske praksis
  • der er fleksibel og tilstræber god balance mellem arbejdsliv og fritid indenfor rammen
  • med gode muligheder for at tilrettelægge eget pædagogisk arbejde

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du

  • har erfaring med målgruppen og klubområdet
  • kan kommunikere, aktivere og anerkende vores dejlige unge mennesker
  • kan planlægge, udføre og reflektere over pædagogiske projekter og aktiviteter målrettet børn og unge
  • er nærværende, ansvarlig og omstillingsparat
  • har fokus på et betydningsfuldt forældrepartnerskab
  • har interesse for tværfagligt samarbejde mellem klub og skole

Om os
Skolen i Sydhavn ligger på Teglholmen og oppe på 4. sal har vi i et midlertidigt lokale, lige foran medlemmernes klasser, etableret en selvstændig juniorklub. I klubben er vi pt. ca. 70 unge med mange nationaliteter og højt humør. Lokalerne er måske ikke de mest prangende, men pædagogikken og aktiviteterne er meget ambitiøse og fællesskab og samværet er i fokus. Juniorklubben er en selvstændig enhed, men er en del af fællesskabet i Fritidscenter Indre Valbys afdeling C, som udover juniorklubben på Skolen i Sydhavn også består af fritids- og juniorklubben Slusen og fritidsklubben Støberiet.

Vi er en del af Fritidscenter Indre Valby, som består af seks fritids- og juniorklubber, et ungeværk og et underværk, omkring 85 medarbejdere og godt 2.000 børn og unge. Vi arbejder sammen på tværs af centret og har fælles kompetenceudvikling og personaledage. Desuden har vi et fælles fagligt ståsted, idet vi arbejder med 'KIDS klub' og pædagogisk analyse og har en anerkendende og nysgerrig tilgang til vores arbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentligt med en ugentlig aften (onsdag). Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026 eller snarest muligt. Din stilling vil være som uuddannet klubassistent på Fritidscenter Indre Valby. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Anita Lene Hansen på 21 55 04 01/bq1v@kk.dk eller pædagog med ledelsesfunktion Kristian Alexander Jensen på 23 72 15 10/TD5R@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest søndag den 15. februar 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 23. februar kl. 16-21.00.