Undervisningspersonale til Amager Fælled Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi leder efter en ny kollega, som kan bidrage til vores dejlige skoles ånd og høje ambitionsniveau fagligt såvel som socialt.

Ansættelserne er som lærer på fuldtid pr 1. august 2025, og der er tale om

  • mellemtrin til musik og idræt
  • mellemtrin til matematik, matematikvejleder samt Co-teaching

På Amager Fælled Skole bliver du en del af et dybt engageret og professionelt fællesskab af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kommer i spil. Hos os vil dine kolleger samarbejde og sparre med dig på daglig basis, og din ledelse vil engagere sig i dit arbejde og din trivsel. 

Vi arbejder tæt i fag- og årgangsteam; den faglige barre sættes højt, og du skal være indstillet på kollegial sparring og samarbejde. Vi har en Madskole, hvor du også vil have et par spisevagter med eleverne.

Vi sætter pris på kolleger, der tager ansvar, er initiativrige og har et positivt og rummeligt børne- og livssyn. Du skal være tydelig og struktureret, og det er en fordel, men ingen betingelse, at du har erfaring fra tidligere job.

Stillingen
Der er tale om to stillinger til henholdsvis

  • musik på 5. og 6. årgang – idræt på mellemtrinnet samt ekstra ressourcer/Co-teaching
  • matematik, matematikvejleder – hvis du ikke er uddannet matematikvejleder, vil der være mulighed for at du kan tage den

Du er fagligt og didaktisk dygtig, og du er vild med at undervise de yngste elever. Du har masser af ideer og har også gerne erfaring med at omsætte fagets formål til klasselokalerne.

Amager Fælled Skole er en skole med en høj faglighed, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle skolen. Vi er en sundhedspædagogisk profilskole og en af Københavns Madskoler. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og spændende udfordringer. Vi arbejder professionelt og dedikeret og har en uformel tone i dagligdagen med godt humør og plads til gode grin. Vi har efter egen overbevisning den bedste personaleforening i byen.

Amager Fælled Skole har ca. 800 elever med 3-4 spor på 0.-9. årgang. Skolen har en sammensat elevgruppe, som rummer både et- og tosprogede elever. Vi er beliggende tæt på Amager Fælled, DR-byen, Metroen, Havnebadet, Amager Strandpark, Vestamager Naturcenter o.m.a.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til skolen på 35 30 23 08.

Læs mere om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 18. juni 2025
Ansættelsessamtaler den 24. juni 2025.