Udviklingsorienteret generalist med interesse for ejendomsøkonomi til Københavns Ejendomme
Vil du arbejde i en central generalistrolle med projektledelse, koordinering og udviklingsopgaver i en politisk styret organisation?
Har du et par års erfaring og en skarp analytisk sans?
Så er du måske vores nye kollega i enheden Ejendomsøkonomi.
Om stillingen
I de kommende år står vi i Københavns Ejendomme over for en række spændende udviklings- og effektiviseringsprojekter, der skal optimere kommunens ejendomsportefølje. Derfor søger vi en generalist med et stærkt administrativt og analytisk fundament til at understøtte vores projekter og processer.
Du bliver en del af Team Projekter og Udvikling, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre fremdrift i initiativerne i Center For Ejendomsforvaltning. Opgaverne spænder fra strategisk koordinering til praktisk sagsbehandling og projektledelse. Du vil få både selvstændige ansvarsområder og bidrage til løsningen af opgaver på tværs af teamet.
Vi arbejder i en dynamisk hverdag, hvor opgaverne nogle gange kan gå stærkt, og hvor vi har en tæt dialog med ledelsen og det politiske niveau.
Arbejdsopgaver
Du vil få en varieret opgaveportefølje, som blandt andet kan omfatte
- koordinering og vidensindsamling ifm. strategi- og udviklingsarbejde i centret
- projektledelse og projektunderstøttelse, herunder planlægning, koordinering og udarbejdelse af materialer til styregrupper
- udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til ledelse og politikere
- besvarelse af henvendelser fra Borgerrepræsentationen og andre eksterne aktører
- koordinering af sagsforløb på tværs af afdelinger og myndigheder
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, gerne et par års erfaring fra en kommune og erfaring med ejendomsområdet. Vi lægger vægt på, at du
- er struktureret og analytisk og kan håndtere komplekse problemstillinger
- har projektledergenet og evnen til at drive og koordinere opgaver med flere aktører
- er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt, med en skarp forståelse for målgrupper
- er initiativrig og løsningsorienteret og trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team
- er fortrolig med Office-pakken (Word, PowerPoint, Excel) og sagssystemet F2
Som person er du ambitiøs, nysgerrig og god til at skabe relationer. Du er ikke bange for at stille spørgsmål og har lyst til at arbejde i en organisation, hvor dagsordenen kan skifte hurtigt.
Om os
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode udviklingsmuligheder og en høj grad af fleksibilitet, hvor du har mulighed for at præge din hverdag. Vi arbejder i et åbent og livligt storrumskontor, hvor samarbejde, en uformel omgangstone og et stærkt socialt fællesskab er i fokus.
Vi er en arbejdsplads med stor diversitet, både når det gælder uddannelsesbaggrunde, erfaringer og alder, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende hverdag. Her er plads til forskellige perspektiver, og vi lærer af hinanden på tværs af fagligheder.
Udover de faglige snakke samles vi ofte om alt fra quizzer, dart og skak til spontane fredagsaktiviteter. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber både trivsel og motivation, og vi gør en indsats for, at det skal være både meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive en halv times frokost og flekstidsordning samt muligheden for hjemmearbejde. Du bliver ansat i Center for Ejendomsforvaltning i vores enhed for Ejendomsøkonomi. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator for Projekter og Udvikling i Ejendomsøkonomi Simone Hedevang Olesen på 24 96 91 73.
Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026
Vi holder samtaler i uge 19. Der vil indgå en test som en del af rekrutteringsprocessen.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.