Udviklingskonsulent med teknisk flair og interesse for kunstig intelligens til Koncern IT's Conversational AI team

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at bygge chat- og voicebots, der kan forbedre servicen for Københavns 660.000 borgere og 45.000 medarbejdere?
Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt, agilt team, hvor vi skaber, videreudvikler og drifter løsningerne i tæt samarbejde med kommunens forvaltninger?

Så er du måske vores nye kollega, vi leder efter til vores Conversational AI (CAI) team.

I Koncern IT (KIT) arbejder vi for et digitalt København ved at udvikle brugervenlige og værdiskabende løsninger for kommunens syv forvaltninger. Vi har allerede erfaring med brug af chat- og voicebots på udvalgte områder, men nu udvider vi brugen på tværs af Københavns Kommune.

Om stillingen 
Du vil spille en vigtig rolle i udviklingen, implementeringen og driften af vores chatbot- og voicebotprojekter, hvor du vil arbejde i Boost.ai-platformen. Du vil få mulighed for at udvikle værdiskabende og brugervenlige løsninger, der styrker kommunens digitale services og skaber engagerende digitale brugeroplevelser. Du vil være med til at

  • sikre drift og optimering af eksisterende chat- og voicebotløsninger
  • løbende fejlfinding og tracking af løsningernes performance
  • designe og implementere samtaleflows og funktionaliteter i Boost.ai-platformen
  • udvikle og teste nye funktionaliteter med brug af store sprogmodeller (LLM)
  • vejlede og samarbejde med kommunale stakeholders for at understøtte deres digitale behov

Om dig
Vi leder efter en initiativrig person, som

  • brænder for at skabe værdi for borgerne gennem digitale services, der bygger på brugervenlighed og en god forståelse for menneske-maskine-interaktion
  • trives med at bevæge sig på tværs af tekniske og ikke-tekniske områder som fx prompt engineering, AI-forståelse, kommunikation og interessenthåndtering
  • har erfaring med chat- og voicebotteknologier eller AI prompting, eller relevant erfaring med AI, NLP og kommunikation
  • gerne har erfaring med implementering og drift af Boost.ai eller lignende CAI-platforme
  • har en brugerorienteret tilgang med evnen til at skabe intuitive brugeroplevelser
  • er opsøgende og relationskabende samt trives med at arbejde på tværs af en stor organisation
  • tænker helhedsorienteret og kan se både borgernes, medarbejdernes og organisationens perspektiv

Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer. Dit arbejdssted bliver Koncern IT, Borups Allé 177 i København. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Koncern IT ligger lige ved Fuglebakken Station, og vi tilbyder medarbejdergoder, fx massage og fitnesscenter. Vi har familievenlige arbejdstider og flekstid.

Mere information 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Brixen Stisager på 29 13 91 37.

Søg via linket senest søndag den 7. juni 2026

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.