Udviklingskonsulent (akademisk medarbejder), der kan jonglere mellem drifts- og udviklingsopgaver, søges til Center for Længerevarende Boformer

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at skabe overblik, og har du styr på at overholde deadlines? Er du skarp til at formidle, detaljeorienteret og god til at skabe relationer ud i organisationen? Og vil du have et arbejde, der er med til at gøre en forskel i hverdagen for mennesker med særlige behov?

Så er det måske dig, vi søger!

Vil du være med dér, hvor drift og udvikling mødes?
Du får en nøglerolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift – både i den daglige drift og i spændende udviklingsopgaver. Med din akademiske baggrund formår du at navigere smidigt mellem forskellige opgavetyper og skifte gear, når der er behov for det. Du skal både overskue processen og kunne eksekvere på produktet. Du trives i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig hurtigt og løbende tilpasses efter områdechefernes og tilbudsledernes behov.

Center for Længerevarende Boformer (CLB) samarbejder vi med en masse skønne mennesker med forskellige former for handicap, komorbiditeter og støttebehov. I vores center har vi primært tilbud efter SEL § 105 og 108, og vi dækker områderne Multiple Funktionsnedsættelser, Hjerne og Syn, Autisme og Socialpsykiatri. Det betyder, at opgaverne er mangeartede, og du vil møde stor kompleksitet.

Du bliver en del af vores centerteam, hvor du vil være med til at understøtte ledere i det faglige udviklings- og driftsarbejde på botilbuddene samt områdecheferne i CLB. Du refererer til teamlederen og vil primært arbejde med socialpsykiatri.

Dine opgaver kommer blandt andet til at være

  • Koordinere større processer ift. socialtilsynet – herunder udfylde handleplaner m.m.
  • Understøtte tilbudsledere i tilsyns- og driftsopgaver
  • Planlægge lederdage og møder – herunder skrive referater og sørge for opfølgning
  • Håndtere klagesager og pressehenvendelser via samarbejde med vores presseafdeling i Socialforvaltningen
  • Understøtte tilbudsledere på socialpsykiatriområdet med implementering af tiltag
  • Undervisnings- og sparringsopgaver, som fx undervisning i lovgivning omkring magtanvendelse eller pædagogisk dokumentationspraksis
  • Ad hoc-opgaver (også akutte, som skal håndteres på dagen) 
  • Ledelsesunderstøttelse, herunder forberedelse af dagsordener, mødedeltagelse og referatskrivning til områdechefmøder.

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant akademisk baggrund – fx inden for samfundsvidenskab, forvaltning eller har en relevant professionsbachelor med en overbygning
  • Har kendskab til og gerne erfaring med arbejdet med Socialtilsynet og herunder lovgivningen
  • Har dokumenteret erfaring fra en større politisk styret organisation, gerne inden for det socialpsykiatriske område eller fra handicapområdet
  • Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket
  • Trives med mange kontaktflader og kan skabe stærke samarbejdsrelationer herunder også ved at tage deltage i dialog og møder på de tilbud, du samarbejder med
  • Er fleksibel og klar på at veksle mellem driftsopgaver og udviklingsopgaver.

Vi tilbyder

  • Et stærkt team af konsulenter, som du vil arbejde tæt sammen med
  • Fokus på udvikling, samarbejde og trivsel
  • Tæt samarbejde med ledelsen og reel mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og processer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse 37 timer om ugen med start senest den 1. januar 2026 eller snarest muligt. Arbejdstiden ligger i dagtimerne, men der kan forekomme aftenmøder. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne teamleder Anne Kristine Grosbøll på 60 81 30 40 (ferie i uge 42).

Søg via linket senest tirsdag den 28. oktober 2025
Vi afholder samtaler den 3. og 4. november efter klokken 12.00 begge dage.