Udgående rusmiddelbehandlere til Ukraine-indsatsen i Københavns Kommune - URUS

Søg jobbet

Sagsbehandling
Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du have et spændende og alsidigt job, hvor du vil blive en del af et udviklingsorienteret behandlingstilbud, som du selv er med til at præge indholdet af? Vi søger to udgående behandlere med gode samarbejds- og formidlingskompetencer til den udgående rusmiddelbehandling (URUS) – Ukraine-indsatsen.

Som udgående rusmiddelbehandler bliver din opgave at sikre, at fordrevne ukrainske flygtninge på kommunens indkvarteringssteder får et kvalificeret behandlingstilbud. Mange af dem opsøger ikke selv hjælp, og din indsats vil derfor være afgørende. Du vil indgå i tæt samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen, indkvarteringsstederne og de fremskudte støttekontaktpersoner for at sikre en helhedsorienteret indsats.

Stillingerne er organisatorisk forankret under Rusmiddelenheden for Udgående og Specialiserede Tilbud (RUST) på Amager, men dit arbejde vil som udgangspunkt foregå på indkvarteringsstederne. Den udgående rusmiddelindsats for ukrainske flygtninge vil bestå af fire rusmiddelbehandlere og en 20-timers pædagogisk kulturmedarbejder.

RUST består af en Ukraine indsats, en fremskudt psykolog indsats på de ambulante enheder, URUS-behandlere i socialpsykiatrien, på handicapområdet, på udsatte området, IPS i Sydhavnen, koordination med stofindtagelsesrum Sundholm og fra 2026 en udvidet ungeindsats på botilbud i samarbejde med U-turn. Vi er 30 medarbejdere, tværfagligt sammensat af pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, psykologpraktikanter, afdelingsleder og leder.

Dine arbejdsopgaver
Du vil arbejde med en bred målgruppe med forskellige behandlingsbehov. Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • opsøgende og motiverende samtaler
  • rusmiddelfaglig rådgivning og behandling
  • støtte til ophør eller reduktion af rusmiddelforbrug (alkohol, stoffer m.v.)
  • skadesreduktion og stabilisering
  • hjælp til opstart af medicinsk behandling
  • tilbagefaldsforebyggelse
  • brobygning til de kommunale rusmiddelcentre
  • samarbejde, faglig sparring, undervisning og oplæg for personale på indkvarteringsstederne
  • understøtte gruppebehandlingstilbud
  • løbende udvikling og tilpasning af indsatsen til målgruppens behov

Samtaler med borgere – foregår primært via tolk, men engelsk/brug af apps kan også anvendes.

Vi søger medarbejdere, der

  • har en relevant uddannelsesbaggrund som minimum på bachelor niveau
  • har arbejdserfaring med målgruppen: udsatte voksne og unge med særlige behov og et samtidigt rusmiddelbrug 
  • har erfaring med MI, kognitiv eller løsningsfokuseret metode
  • er fagligt velfunderet og en god kollega
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • er reflekteret og kan stå på mål for sine beslutninger
  • har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt
  • har lyst til at arbejde med borgere med anden kulturbaggrund
  • taler engelsk – og kan anvende apps til samtaleoversættelse
  • kendskab til ukrainsk sprog og kultur er en fordel

Vi tilbyder

  • introduktion og løbende sparring
  • en arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
  • faglige og personlige udfordringer med høj grad af ansvar og indflydelse
  • en alsidig og dynamisk arbejdsplads
  • rejsekort og arbejdscykel
  • et spændende job med mange varierede opgaver og tværfagligt samarbejde
  • netværk med andre udgående rusmiddelbehandlere
  • supervision og tryghedsgruppe

Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone.

Som en del af kommunens Center for Rusmiddelbehandling, hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter dem i at skabe et mere selvstændigt liv. Vi arbejder med recovery og rehabilitering med det formål at støtte borgerne i at leve så godt og selvstændigt liv muligt. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er på fuld tid fra den 1. marts 2026 eller snarest muligt.  Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne med en sen dag om ugen.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte leder Henrik Stahl Nielsen på 28 55 12 53 eller udgående rusmiddelbehandler Charlotte Avlastenok på 26 77 69 84.

Læs mere her: URUS - Udgående rusmiddelbehandling | Rusmiddelbehandling København og Om os | Rusmiddelbehandling København.

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning, og bliv en del af en vigtig indsats.

Søg via linket senest søndag den 25. januar 2026
Vi holder samtaler tirsdag den 27. januar 2026.