Udgående rettighedsvejledere med forankring i Jobcenter København

Søg jobbet

Undervisning
Sagsbehandling
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du gøre en forskel for Københavns unge og være med til at starte et pilotprojekt på udvalgte uddannelsesinstitutioner om demokratidannelse og borgerrettigheder?

Om os
Som en del af regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol 'Et frit liv i Danmark' igangsætter Jobcenter København i 2025-2029 et pilotprojekt med rettighedsvejledere på udvalgte ungdomsuddannelser i Københavns Kommune.

Rettighedsvejlederne forankres i Ungecentret, hvor vi hver dag arbejder for at sikre, at københavnske unge får et godt ungdomsliv. I samarbejde med udvalgte uddannelsesinstitutioner vil vi etablere projektet om rettigheder og demokrativejledning for unge og fagprofessionelle i uddannelsesverdenen.

Om opgaven
Som rettidighedsvejleder vil du have fast tilknytning til Ungecentret, men have din daglige, synlige gang på uddannelsessteder, hvor opgaven er at skabe relation til de unge og til uddannelsesstedets lærere og ledelse med fokus på

  • udvikling af demokratidialog i klasserummene
  • individuel rådgivning og vejledning af elever om rettigheder og negativ social kontrol
  • sparring med uddannelsesstedernes fagprofessionelle
  • i samarbejde med relevante parter udarbejde dialogredskaber til elever og fagprofessionelle om rettigheder og demokrati
  • bygge bro til øvrige instanser i Københavns Kommune og relevante parter i arbejdet med rettigheder og demokratidannelse samt forebyggelse af negativ social kontrol til støtte og gavn for de unge københavnere
  • sikre viden og opkvalificering hos de unge og fagprofessionelle, understøtte kendskab til rettigheder og deltagelse i fællesskaber og være med til at mindske fordomme og negative forforståelser

Du skal både kunne skabe et trygt og tillidsfuldt klasserum med mange elever såvel som sikre tillid og støtte i individuelle møder med de unge og med lærere og ledelse på uddannelsesinstitutionerne.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med plads til kreativitet og nye løsninger, hvor din indsats er en vigtig del af at skabe fremtiden for de københavnske unge
  • engagerede kolleger i Jobcenter København, som er motiverede for at skabe en forskel i unges liv – og som deler viden og erfaringer for sammen at lykkes
  • et afvekslende og selvstændigt job, hvor du vil være i konstant udvikling i takt med de opgaver og behov, der opstår

Om dig
Vi leder efter kolleger, der

  • motiveres af at se de unges succes og arbejder for at skabe langvarige, bæredygtige løsninger, der styrker den unges position og modvirker negativ social kontrol
  • har erfaring fra erhvervslivet og/eller uddannelsessystemet og har en forståelse for, hvordan man bedst bygger bro for og sammen med unge
  • har interesse for uddannelsessystemet og for samfundets udvikling samt forståelse for kulturelle dynamikker
  • har undervisningsfaglige kompetencer samt kompetencer i at yde individuel støtte og rådgivning til unge gennem samtale og gruppedialoger

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelserne er fireårige projektansættelser med tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest muligt herefter. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelsesstedet er på Gammel Køge Landevej 43 i Valby, men de fleste ugedage vil arbejdet foregå på uddannelsesinstitutioner i København.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingschef Sabine Wolgast på 29 99 79 93.

Søg via linket senest fredag den 12. september 2025
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 39.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.