Uddannet pædagog til vores lille børnehavegruppe i Legeland
Hos os bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab med kollegaer, som har valgt huset til, vil opgaven og er fagligt orienterede.
Kom og vær med, hvis du
- vil være en del af et højt fagligt niveau
- vil være en del af en lille institution med 12 ansatte
- ønsker at arbejde med børnehavebørn
- er en teamplayer og har mod på at arbejde i et professionelt arbejdsfællesskab
- brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer omkring børnene
- er handlekraftig, initiativrig og tager medansvar for at videreudvikle hverdagen
- er fleksibel i tilgangen til ressourcefordeling, organisering og samarbejdet på tværs af afdelinger
- kan deltage i ca. 10 årlige personalemøder
Stadig interesseret – så læs videre her!
Legeland er en fireårig ny, integreret 0-6 års institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Vores ledige stilling er i børnehaven.
Vi lægger vægt på tid til faglighed og evaluering, så vi hele tiden kan gøre det bedre.
I Legeland arbejder vi alle på fuldtid. Det betyder blandt andet, at vi allerede nu har indfriet minimumsnormeringerne, og at alle børnegrupper har lige mange personaleressourcer til rådighed. Du har 35,5 times ugentlig børnetid og 1,5 time ugentlig mødetid med dine kollegaer.
Vi tilbyder
- introforløb, hvor du introduceres til Legeland, så du oplever succes fra starten
- tæt samarbejde og sparring med din leder
- et tæt, fagligt samarbejde på tværs af grupper og afdelinger i Legeland
- røgfri arbejdstid
- et fagligt orienteret arbejdsfællesskab, hvor personalet er fagligt optaget
- en blandet personalegruppe i køn, alder og pædagogisk erfaring
- mulighed for faglige udfordringer og sparring både internt i Legeland og eksternt i klyngen
- en-to årlige uddannelsesdage
- en nyopstartet daginstitution med et trygt børnemiljø, et godt arbejdsmiljø og høj medarbejdertrivsel og forældretilfredshed
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. maj 2026.
Mere information
Hvis ovenstående er noget, du fagligt kan se dig selv være en del af, så kontakt pædagogisk leder Rasmus Schæffer Bentsen på telefon 23 31 95 25 eller mail S68W@kk.dk for en uforpligtende snak og eventuelt en rundvisning.
Søg via linket senest tirsdag den 21. april 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.