Uddannet pædagog til Transformeren på Vesterbro
Kom og bliv en del Transformeren, hvor vi har et stærkt arbejdsfællesskab, engagerede forældre og megasøde børn
Du har nu chancen for at arbejde i Transformeren. Vi har netop nu en ledig stilling som pædagog i vores vuggestue. Vi søger derfor en uddannet pædagog, som har et stort ønske om at arbejde med de dygtigste kollegaer, de sødeste børn og de bedste forældre.
I Transformeren lægger vi vægt på at skabe tryghed, omsorg, nærvær og trivsel, så børnene får de bedste muligheder for en god udvikling. Vi bruger aktivt vores tilsyn, TOPI, Sprogtrappe, vores vision i klyngen m.m. til at styrke den pædagogiske praksis og sikre kvaliteten heraf.
Transformeren ligger travlt og midt på Vesterbro med nem trafikal adgang. Samtidig har vi rigtig gode rammer for at føre de pædagogiske overvejelser til dørs. Vi er en søgt institution med orden i økonomien.
Vi stiler højt og insisterer på en høj kvalitet. Dette mål kan vi bl.a. nå ved at besætte alle stuer med to uddannede pædagoger. Pingvinstuen er pt. eneste stue i huset med en ledig pædagogstilling. Dvs. at vi i alle grupper er besat med minimum to pædagoger. Vi har minimumsnormeringer på 20 timer i hver vuggestuegruppe. Det betyder, at vi om eftermiddagen også er tre voksne på stuen. Vi støtter op om hinanden og hjælper hinanden, så man ikke står alene med opgaverne.
Vi søger en pædagog, som er glad for faget. En pædagog som har lyst til at arbejde på en dejlig stue med engagerede forældre og megasøde børn. Du skal naturligvis være en nærværende og omsorgsfuld voksen med et godt overblik. Du kan samarbejde og kommunikere bredt, og du søger hjælp og sparring ved udfordringer.
Vi er et gammelt hus med god plads til nytænkning, friske idéer og en lyst til at arbejde sammen. Vi prioriterer sociale arrangementer og har dermed et stærkt arbejdsfællesskab. Vi har medarbejdermøder og stuemøder, hvor der også er mulighed for refleksion, dialog og planlægning med kollegaer.
Dine nye kollegaer i Transformeren glæder sig til at tage imod dig, og hvis du gerne vil se os og huset, inden du sender en ansøgning – så lav en aftale på mail Lv63@kk.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principper i Ny Løn. Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og er med ansættelse hurtigst muligt. Vi er åbne for, hvis du evt. ønsker et mindre timetal eller en bestemt opstartsdatoen.
Du bliver ansat i Klynge Børnefortællingen under Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som består af syv enheder på 0-6 års området.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anders Zeuthen Nielsen på 3317 5940.
Søg via linket senest fredag den 3. oktober 2025