Uddannet pædagog til Kong Gurlis vuggestue

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at udvikle vores vuggestue med udgangspunkt i barnets perspektiv og behov?

Børneinstitutionen Kong Gurli er normeret til i alt 68 børn: 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi har implementeret minimumsnormeringerne og er derfor fire voksne på hver stue. Vi bor i en gammel villa med en skøn have på Indre Østerbro. Børnehaven ligger i stueetagen og vuggestuen på 1. sal. Udenfor har vi en dejlig grøn legeplads, som vi bruger hver dag.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor

  • personalet har stor medindflydelse og der forventes en aktiv involvering i hverdagen, så alle børn bliver tilbudt den bedste pædagogiske kvalitet.
  • vi har afsat tid til at planlægge, reflektere og sparre med hinanden, så vi kan være nærværende og omsorgsfulde, når vi er sammen med børnene.
  • vi prioriterer det gode arbejdsfællesskab, og huset er ikke større end at vi alle har omsorg og interesse for hinanden – både store og små. Personalet består af mænd og kvinder, høj og lav, gammel som ung.

I dagligdagen arbejder vi tæt sammen på tværs af stuerne, og vi har stuemøde hver anden uge, hvor vi sammen planlægger de pædagogiske aktiviteter. Hver mandag har vi pædagogisk møde, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og aftaler fælles tiltag.

Unaset om du har flere års erfaring eller er nyuddannet, glæder vi os til at tage imod dig.

Vi ønsker, at vores kommende kollega

  • er i øjenhøjde med børnene, omsorgsfuld og kan begejstres over dit arbejde med vuggestuebørn
  • har et blik for det enkelte barn i en børnegruppe med forskellige udgangspunkter
  • har personligt overskud, er løsningsorienteret og ser både faglig og personlig udvikling i at arbejde med denne målgruppe
  • skal indgå i et tæt forældresamarbejde både på daglig basis både mundtligt og skriftligt og ved tilrettelagte samtaler
  • skal kunne tilrettelægge et udviklende læringsmiljø efter børnegruppens sammensætning og behov.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 32-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. december 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86. Du kan også orientere dig på vores hjemmeside Kong Gurli.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 15. november 2026