Uddannet pædagog til KKFO'en ved Skolen på Amagerbro
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en vigtig del af et varmt og ambitiøst fællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børns trivsel, udvikling og læring.
Hvem er vi?
KKFO'en er en del af Skolen på Amagerbro og rummer ca. 180 børn i alderen 6-10 år. Vi har egne lokaler på skolen og et tæt, meningsfuldt samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen. Sammen arbejder vi for, at overgangen mellem skole og fritid opleves som én sammenhængende hverdag for børnene.
Vi har særligt fokus på
- Design og teknologiforståelse
- Sprog og kommunikation
- Trivsel og tryghed
- Læring i børnehøjde
- Stærke arbejdsfællesskaber
- Samarbejde med lokale foreninger om fritidsaktiviteter
Din rolle
Du bliver en del af et årgangsteam med fokus på én bestemt klasse i løbet af skoledagen og indgår derudover i det pædagogiske arbejde i KKFO’en om eftermiddagen. Du får plads og opbakning til at sætte dit præg på hverdagen og kan være med til at udvikle både aktiviteter og fællesskaber – i både skole- og fritidsregi.
Hvad kan du forvente hos os?
- En hverdag med engagerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel
- Et arbejdsmiljø med høj faglighed, humor og gensidig respekt
- Mulighed for at lede eller deltage i udviklingsprojekter, der styrker vores pædagogik og praksis
- En arbejdsplads, hvor vi lytter til dine idéer, og hvor du har indflydelse på din pædagogiske praksis
Vi leder efter dig, der
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer til både børn, kolleger og forældre
- Tænker pædagogik med højt fagligt niveau og kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter med børn
- Er fleksibel, robust og trives i en hverdag med tempo, variation og udvikling
- Har et respektfuldt og anerkendende børnesyn
- Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er fra den 1. september 2026 eller snarest derefter og er på 30 timer om ugen.
Vores åbningstid er på skoledage kl. 06.00-08.00 og 13.00-17.00 (fredag til 16.00) og i ferier og på skolefridage kl. 07.00-17.00. Fra maj til august ligger en stor del af arbejdstiden om formiddagen, da vi i denne periode tilbyder heldagstilbud til kommende skolestartere. Ansættelsen er på årsnorm, så timetallet kan variere hen over året.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Carsten Olsen på 31 40 30 63.
Se lidt film, om hvem vi er, og hvad vi laver her:
Hvem vi er – KKFO'en ved Skolen på Amagerbro
Tryg og positiv skolestart – overgange forårsbørn
Læs også mere om vores KKFO og Skolen på Amagerbro på vores hjemmeside.
Søg via linket senest søndag den 23. august 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler forløber i uge 35.