Uddannet pædagog til Bryggergårdens fritids- og juniorklub (9-13 år)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du interesseret i at styrke vores klubtilbud systematisk og målrettet?
Blandt andet med afsæt i KIDS (en metode til at undersøge og udvikle den pædagogiske kvalitet) søger vi i Bryggergården en engageret og dygtig medarbejder, der med høj faglighed vil arbejde aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer. Du skal især besidde et  højt fagligt niveau og engagement indenfor fællesskabende legeaktiviteter på tværs af køn og alder. Vi søger en pædagog til fritidsklubben i Bryggergården, Angelgade 2 i København V, hvor der er tilknyttet ca. 125 børn, der fortrinsvis kommer fra Europaskolen, hvilket indebærer, at du skal beherske dansk og engelsk både i tale og på skrift. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 13-17.00 med en aften til kl. 20.30 og god tid til forberedelse og møder. Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger og særarrangementer højt.

På Bryggergården stræber vi efter at skabe trygge rammer, hvor børnene, gennem fællesskab og nærvær, lærer at mestre livet og udvikle sig som hele mennesker. Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et ungeværk og underværk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave , Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler. Fritidscenter Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som dækker de kommunale 10-17-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

Du vil opleve

  • forberedelsestid til at planlægge dagen og klargøre aktiviteter samt fast ugentlig mødevirksomhed
  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • et stort råderum og masser af tillid, men at kollegaer og ledelse også forventer, at du tager ansvar, overholder aftaler og løser opgaver
  • en mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del i at udvikle og afvikle disse
  • et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – vi understøtter også dette via kurser, temadage og uddannelse

Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed, vi har, og vigtigst af alt: At vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden og at humoren er på plads.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 11. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 30 71 76 81 mellem kl. 09-16.00 eller pædagog med ledelsesfunktion, Brage Alexander Moan på 23 35 89 33 mellem kl. 10-17.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis og referencer.

Søg via linket senest mandag den 16. juni 2025
Samtaler finder sted onsdag den 18. juni kl. 16-20.00 på Sjælør Boulevard 149 i Valby.