Uddannet pædagog med teamkoordinatorfunktion til vores udflytterbørnehave i Børnehuset Sluseholmen
Kom og leg – og få en uddannelse i idrætspædagogik.
Vi søger en fagligt dygtig pædagog, der vil være med til at udvikle vores udflytterbørnehave med fokus på professionelle relationskompetencer og pædagogisk idræt.
Om os
Vi er et hus, hvor det gode børneliv er i fokus, og vi møder børnene med positive forventninger til evner og motivation. Vi er et nyt ledelsesteam, som vægter faglighed og kompetenceudvikling højt.
Børnehuset Sluseholmen er i fuld gang med en idrætscertificering, og du vil også få mulighed for at blive uddannet. Vi er en institution, der er i fuld gang med at udvikle et højere fagligt niveau. Personalet har stor indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde, hvor der er tid til ugentlig forberedelse og faglig refleksion.
Om dig
- Du kan se dig selv i et arbejdsfællesskab, hvor idræt, leg og bevægelse er en del af vores hverdag
- Du er fagligt nysgerrig og reflekterende, og du kan både arbejde selvstændigt og som en del af teamet
- Du trives med struktur i hverdagen, men har også lyst til at være med til at skabe nyt – måske har du idéer til aktiviteter eller initiativer, vi kan bringe ind i hverdagen
- Du er åben og god til at skabe kontakt – både til kolleger, børn og forældre
Teamkoordinatoren skal varetage administrative opgaver, men særligt have ansvar for at understøtte og fastholde den faglige retning ude i praksis.
Børnehuset Sluseholmens udflytterbørnehave har adresse på Rymarksvej 131 i Hellerup med opsamling i Sydhavnen, Dexter Gordons Vej 1. Huset består af fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores udflytterbørnehave har et dejligt hus og legeplads med rig mulighed for bevægelse. Vi er beliggende i et stort grønt område.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med opstart snarest muligt, vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Inden ansættelsen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Mere information
Har du spørgsmål til ovenstående, eller har du lyst til at besøge os og høre mere, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Gress Andersen på 20 24 08 70.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 10. oktober 2025