Uddannet pædagog med passion for det kreative til afdeling Hannovergade ved Fritidscenter Amager Nordøst
Kan du tænke innovativt og udvikle aktiviteter, så de er dynamiske og alderssvarende, og kan du arbejde selvstændigt i værkstedet men også være en del arbejdsfællesskabet i resten af klubben? Så læs her
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog, der er igangsættende og initiativrig indenfor kreative processer, og som synes, at børn og unges fritid er vigtig.
Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt. Ansættels er fra den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Du vil primært arbejde i dag- og eftermiddagstimerne samt have en ugentlig aftenvagt til kl. 20.00. Der kan også være arrangementer og aktiviteter uden for ordinær åbningstid – herunder i weekenderne.
Dine ansvarsområder
- Udvikle og facilitere attraktive og relevante læringsmiljøer for børn og unge samt planlægge, udføre og evaluere kreative interessante aktiviteter.
- Skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor alle børn føler sig velkomne og har mulighed for at udvikle deres individuelle og sociale kompetencer.
- Etablere et kreativt univers, der understøtter både individuel udfoldelse og fællesskab i samarbejde med kolleger.
- Involvere børnene i processen med at forme og skabe det kreative univers, så deres stemmer og ideer bliver en central del af udviklingen.
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse eller særlig erfaring/kompetence.
- ser muligheder i et kreativt kaos med mange børn, der kan dit navn.
- har en kreativ tilgang til pædagogisk arbejde og kan skabe engagerende oplevelser for børn og unge.
- kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i forhold til børns og unges behov.
- har erfaring med eller interesse i at arbejde med børn og unge i fritidspædagogiske sammenhænge.
- er en teamplayer, der både kan sætte retning og støtte op om dine kollegaer.
Vi tilbyder
- en spændende pædagogisk stilling, hvor du kan kombinere din faglighed med din interesse for kreative processer.
- et engageret arbejdsfællesskab, der brænder for at skabe meningsfulde aktiviteter for børn og unge.
- en arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer, initiativer og udvikling af egen praksis.
- fokus på personlig og faglig udvikling bl.a. via løbende faglige oplæg, kurser, fælles møder med fritidscenterets og klyngens andre klubber. Der afholdes afdelingsmøde ugentligt.
- mentorordning i opstart af ansættelsen.
Om os
Fritidscenter Amager Nordøst er en spændende organisation, der inkluderer klubberne Hannovergade, Polensgade, Norgesgade og UngeVærk - Norgesgade. Vi arbejder tæt sammen på tværs af centret og med kultur- og foreningslivet på Amager. Stillingen er på Hannovergade.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Bilag
Send din skriftlige ansøgning med CV og eventuelle udtalelser til os. Du vil blive spurgt om referenceliste, hvis det er dig, vi vælger at ansætte.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla Tang på 2184 0011.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 31. august 2025
Ansættelsessamtaler afholdes den 2. september 2025.