Uddannet pædagog i Børnehusene ved Skovens børnehave – har du guldmedalje i relationskompetence og er du god til at lege?
Vi mangler en uddannet pædagog i Børnehusene ved Skovens børnehave, da en af vores dygtige pædagoger har valgt at videreuddanne sig. Hos os får du mulighed for at sætte din pædagogiske viden i spil i et fagligt miljø med erfarne kolleger.
Hos os er der to uddannede pædagoger på hver stue og en pædagogmedhjælper. Derudover har vi en pædagog i flyverfunktion og en pædagogstuderende ansat.
Børn og voksne skal glæde sig til at komme i Børnehusene ved Skoven. Børnene skal opleve engagerede og dygtige voksne – og de voksne skal udvikle sig og bidrage til, at institutionen er en dejlig arbejdsplads. Vil du være med? Lige nu mangler vi en uddannet pædagog til vores børnehaveafdeling. Du bliver en del af en stue med en uddannet pædagog og en erfaren pædagogmedhjælper.
Vi bor i et stort sort træhus og er nabo til Ryvangens Naturpark. Udelivet er en stor del af vores hverdag året rundt, og vi er så heldige at have både skoven, den nærliggende sø og en stor legeplads med egen bålplads. Vi har også tre ladcykler, så vi kan komme endnu mere ud i det blå.
Vi opfordrer ungerne og hinanden til bevægelse og aktivitet. Børnene giver den gas i rytmikkælderen, de suser af sted på cykelbanen, og vi kommer hjem fra skoven med røde kinder og sorte negle.
Personalegruppen er kendetegnet ved engagement, nærvær og ikke mindst arbejdsglæde og humor. Vi er gode til at hjælpe hinanden og arbejde på tværs af stuerne, og vi har høje ambitioner om, at ungerne skal gå glade, trygge og nysgerrige i børnehave hver dag.
I dagligdagen arbejder vi struktureret og veksler mellem planlagte aktiviteter i mindre grupper, den frie udforskende leg og voksenfaciliterede lege og aktiviteter. Som pædagog forventer vi, du kan understøtte, facilitere og deltage i børns leg. Vi arbejder også med pædagogik og udvikling i rutinesituationerne. Det er vigtigt, at rutinesituationerne giver mulighed for nærvær, udvikling og samvær med børnene.
Institutionens familier afspejler Københavns Kommunes mangfoldige demografiske sammensætning, hvilket også afspejles i vores indsats om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi har derudover et tæt samarbejde med vores ressourceteam, der består af en logopæd, en psykolog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en støttepædagog.
Vi har stuemøde i arbejdstiden en gang ugentligt kl. 12-13.00. Dette prioriterer vi højt, da vi oplever, det er med til at kvalificere det pædagogiske arbejde med børnene.
Vi arbejder ud fra Nord Klynge G's fælles børnesyn, og hvert år prioriterer vi at tage på et fælles klyngeseminar med overnatning, hvor vi har fokus på pædagogisk udvikling og har inviteret spændende oplægsholdere.
Om dig
Vi forventer, at du
- besidder en høj faglighed og er interesseret i børns udvikling og trivsel
- ved, at arbejde med børn kræver tålmodighed, nærvær og lydhørhed
- altid har børnenes perspektiver for øje i dit arbejde
- tager ansvaret for kvaliteten i relationen til barnet
- har en legende tilgang til læring
- elsker at komme ud og inddrage naturen i pædagogikken
- skriver og taler dansk
- har humor og er god til at samarbejde
- ved, at kolleger er afhængige af hinanden – også klokken syv om morgenen i snevejr!
Og måske trænger du til at være et sted, hvor du er vigtig?
Børnehaven er normeret til 88 børnehavebørn fordelt på fire stuer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker under gældende overenskomst mellem FOA/LFS og Københavns Kommune. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2026, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat. Du kan søge om timetal fra 35 til 37 timer ugentligt. Husk at skrive i din ansøgning, hvor mange timer du er interesseret i. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du er velkommen til at komme på besøg. Kontakt pædagogisk leder Stina Knobelauch på 23 61 01 26/23 60 84 24.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig. Du må også gerne sige det gerne videre, hvis du kender en dygtig kandidat.
Søg via linket senest onsdag den 16. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 23. september.