Uddannet pædagog eller pædagogisk assistent til vuggestueafdelingen i Enghusene

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at skabe trygge og udviklende rammer for de mindste børn?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores vuggestue i Enghusene.

Om os
Enghusene er en integreret daginstitution, som består af en vuggestue- og en børnehaveafdeling, som ligger på to matrikler tæt på hinanden. I vuggestuen har vi 48 børn, fordelt på fire stuer og i børnehaven er der 66 børn fordelt på tre stuer samt en stue, som huser en Halvdagsbørnehave.

Vi har god plads både indenfor og udenfor. Hver vuggestuestue har to lyse rum og egen udgang til en lille terrasse og til vores legeplads. Vi er så heldige at have en særlig stor og skøn legeplads med græs, kuperet terræn, gamle træer og buske, legepladsen er perfekt motorisk udfordrende til små børnefødder. I vores baghave ligger Damhusengen og Damhussøen, som vi bruger året rundt. Vi har også et fællesrum, som vi bruger til rytmik, kreative aktiviteter eller til spisning med en lille gruppe børn

Her kan du møde de skønneste børn og kollegaer i Enghusene: tryk på linket.

Vores pædagogik
Vi arbejder med et årshjul, som består af flere temaer, som hele vuggestuen arbejder med. Stuerne udarbejder en SMTTE-model og planlægger aktiviteter ud fra den og med udgangspunkt i egen børnegruppe. Vi planlægger også fælles aktiviteter til hvert tema, som kan være alt fra en ny sang, som vi alle lærer sammen, til en fernisering, hvor vi inviterer hinanden på besøg og viser vores kunstprojekter.

Du får mulighed for at sætte dit præg og være medskaber af et stærkt læringsmiljø for vores vuggestuebørn. Vi arbejder ud fra ugeplaner og forsøger så vidt muligt at dele os op i små grupper, hvor vi har fokus på motorik, sprog, BOB-lege, kreative aktiviteter og meget mere. Hver stue har stuemøde en gang om ugen og vi holder personalemøde sammen med børnehaven en gang om måneden.

Enghusene er en del af Klynge M, hvor vi har motoriknetværk og sprognetværk på tværs, et MED-udvalg og fælles personaledage.

Vi ønsker, at du

  • formår at skabe sammenhæng og mening gennem hele dagen
  • er god til både planlægning og struktur, og til at være eksperimenterende, undersøgende og nysgerrig
  • har overblik og er deltagende
  • kan skabe udviklende læringsmiljøer for børnene
  • kan formidle børnenes hverdag til stuens forældre på AULA, både i form af dagssedler, nyhedsbreve og billeder
  • har lyst til at være og bidrage til en del af arbejdsfællesskabet på stuen, i afdelingen og i institutionen

Som ansat i Københavns Kommune bliver du tilbudt en række medarbejderfordele som rabat på årskort og entrebilletter til Tivoli, rabat på briller hos Louis Nielsen m.m. Desuden har du adgang til Københavns Kommunes Feriefond. Enghusene har en aftale med Falck Healthcare, hvor du får hurtig adgang til f.eks. fysioterapeut og kiropraktor. Vi har fri parkering af bil og cykel.

Ansættelsesforhold
Vi søger en uddannet pædagog eller PAU 37 timer ugentligt med ansættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Vi er også interesserede, hvis du har ønske om et lavere timetal.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

København Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt tages referencer.

Yderligere information
Pædagogisk leder Louise kan kontaktes på 20 51 26 30 fra uge 32 eller via mail: UI2T@kk.dk. Ring gerne for en rundvisning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest lørdag den 15. august 2026
Ansættelsessamtaler holdes løbende.