Uddannet lærer til Frejaskolens udskoling (tidsbegrænset)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Frejaskolen er en af Københavns Kommunes specialskoler for elever indenfor autismespektret. Skolen rummer 120 elever, som alle er vurderet til at befinde sig intellektuelt indenfor normalområdet.

Frejaskolen fungerer på 1.-6. klassetrin som et helhedstilbud. To til tre lærere og to pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe. I udskolingen består hvert team af lærere, men der samarbejdes tæt med pædagoger fra ungdomsklubben Rughave.

Frejaskolen vægter den individuelt tilrettelagte specialundervisning, såvel hvad angår faglige krav som udvikling af elevernes sociale færdigheder. Dette medfører en del skriftlighed omkring udformning og evaluering af elevplaner. Der lægges vægt på et tæt og gensidigt respektfuldt forældresamarbejde.

Vi kan tilbyde

  • en spændende og udfordrende stilling på en udviklingsorienteret skole
  • intern introuddannelse til nye medarbejdere
  • løbende efteruddannelse af alle medarbejdere med særlig fokus på skolens indsatsområder
  • et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • en skole, hvor elevernes faglige og sociale udvikling kommer først

Vi søger en lærer, der

  • kan undervise i engelsk, dansk, tysk og idræt
  • har erfaring med arbejdet med børn indenfor autismespektret og også gerne med ADHD, skolevægringsproblematikker og angst
  • kan strukturere samværet med børnene og brænder for undervisning
  • har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde i et gensidigt forpligtende tværfagligt teamsamarbejde
  • er god til at formulere sig skriftligt i elevplaner, skoleudtalelser m.m.
  • er vant til et tæt og udvidet forældresamarbejde

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl. i Københavns Kommune. Til stillingen ydes et specialundervisningstillæg.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra den 1. september 2025 eller snarest muligt til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter straffe- og børneattest samt referencer som led i rekrutteringen.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Mette Molander på 51 52 30 56. Du kan også læse mere på Frejaskolens hjemmeside Frejaskolen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 32 og 33.