Uddannet kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosahavens køkken

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du skabe sunde og lækre måltider, og vil du invitere til hyggelige måltidsfællesskaber omkring smag, farver og dufte til børn og voksne i Rosahaven?

Så er Rosahaven på Østerbro måske et sted for dig. Vi er et børnehus med 36 vuggestuebørn, 46 børnehavebørn i alderen 0-6 år samt 20 voksne, der hver dag er sultne, og som spiser med stor appetit. Vi bor i smørhullet af Østerbro og har alle de muligheder, vi kan få øje på.

Om dig
Du har erfaring med at lave god mad og har en uddannelse indenfor ernæringsområdet. Vi ønsker os en uddannet køkkenarbejder, som udover at tilberede formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad, der er indbydende at se på og lækkert at spise også brænder for at dele sin viden om maden til børn, medarbejdere og forældre.

  • Du kan lave madplaner, der indimellem tager hensyn til andre behov
  • Du er interesseret i bæredygtighed og sunde råvarer
  • Du bager frisk brød så ofte, det er muligt
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
  • Du står for indkøb og varemodtagelse
  • Du er frisk på at lave madpakker, når vi skal på tur
  • Du kan smække en kage sammen til børnehusets årlige traditionsarrangementer
  • Du sikrer, at rengøring og hygiejne i køkkenet og køkkendepoter er i top
  • Du står for egenkontrol
  • Du overholdeler budgettet sammen med leder
  • Du kan lægge billeder op på Aula og dele den gode mad med forældrene
  • Du er i god form, både fysisk og mentalt

Om stillingen
Vi tilbyder et job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag, alsidige arbejdsopgaver og plads til nytænkning indenfor Københavns Kommunes kostfaglige rammer og
Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Som køkkenarbejder i Rosahaven bliver du del af et køkkenfagligt netværk med syv øvrige køkkenmedarbejdere i klyngen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 
35 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Er du blevet interesseret i stillingen så kom og besøg os, se vores hyggelige køkken med al det rigtige inventar i en dejlig institution. Ret henvendelse til pædagogisk leder Else Randrup på 24 46 73 11.

Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025