Uddannet ernæringsassistent til vores dejlige institution, Børnehuset Tuborgvej (32,5 timer om ugen)
Vores søde børn fordelt på 24 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn vil gerne have en glad assistent, der kan lide at lave lækker og sund mad til frokost og til eftermiddagsmad.
Vi har lyst til at spise med øjnene, bruge vores sanser inkl. lugtesansen og udvikle vores smagsløg. Vi har ønsker og gode idéer til, hvad vi kan spise, og vi vil så gerne hjælpe dig med at snitte og skrælle en gang imellem – så bare sig til!
Vi vil gerne ønske os af dig, at du
- er åben for at bidrage til netop at understøtte madmodighed hos børnene
- i dine retter indimellem vil tilføre nyt i et passende tempo og i en form, så det enkelte barn kan sanse og blive modig i at smage og røre ved nyt
Nogle gange vil vi bestille madpakker, når vi skal på ture, men vi skal nok give dig besked i tide, så du har indkøbt, hvad du tænker, der skal bruges til det.
Du arbejder selv i køkkenet hver dag, og du står for indkøb i Kvantum med et fast budget og for at sammensætte de forskellige måltider.
Vi sætter en stor ære i, at vi har Guldmærket i Økologi. Det skal vi naturligvis bibeholde på Tuborgvej.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men både leder og de 12 medarbejdere vil naturligvis gerne svare på spørgsmål, hvis du har nogle undervejs.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen er en fastansættelse og ønskes besat snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 82 56 38 80.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 31. marts 2026
Samtaler bliver afholdt løbende.