Uddannede pædagoger til KKFO’en på Skolen ved Sundet (32 til 37 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du se dig selv udfolde dine pædagogiske og relationelle kompetencer i en KKFO, hvor børnesynet er, at børn gør det rigtige, hvis de kan? Så læs her

Vi søger dedikerede pædagoger, der brænder for at gøre en forskel for alle børn. Vi har en særlig opmærksomhed på de børn, som i perioder befinder sig i udsatte positioner.

I forlængelse med implementering af mangfoldige børnefællesskaber, har KKFOérne en opgave med at skabe et tilbud, som alle børn kan se sig selv i, uanset hvilke deltagelsesmuligheder de måtte have.

Som pædagog hos os vil du spille en vigtig rolle i både de daglige fritidsaktiviteter og skolesamarbejdet. Skolen ved Sundets KKFO´s opgave er at skabe trygge rammer for alle børn, og vi arbejder derfor tæt sammen med skolen for at sikre en helhedsorienteret indsats. Vores pædagogik bygger på fællesskaber, inklusion og en tro på, at alle børn har potentialet til at blomstre og udvikle sig.

Arbejdstiden udgør i udgangspunktet 32 timer ugentligt, men der er mulighed for flere timer i skolen via BUF, flex eller andre indsatser. Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a. deltagelse i årgangsteammøder, at udvikle og gennemføre aktiviteter, der er tilpasset børnenes behov og at styrke deres sociale og emotionelle kompetencer.

Du skal desuden deltage i forældresamarbejdet og arbejde sammen med andre fagprofessionelle om børnenes trivsel og udvikling.

Vi søger dig, der

  • kan arbejde målrettet med inkluderende fællesskaber, og som har et særligt blik for børn, som skal kæmpe for at være med
  • har erfaring med arbejdet med børn i alderen 5-10 år og vil være med til at starte sprogindsatser op i KKFO'en med udgangspunkt i kommunikationsformen `giraf sprog`
  • har stærke kommunikative evner både mundtlig og skriftlig, og kan samarbejde konstruktivt og empatisk med børn og deres familier samt med dine kollegaer
  • er stærk organisatorisk, er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger, når det gælder om at gå et ekstra skridt for at hjælpe og støtte kollegaer og børn

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse på pædagogiske aktiviteter, hvor du sammen med dine kollegaer skaber tryghed, nærvær og relationelle indsatser for børnene i en stor KKFO
  • mulighed for at benytte KKFO'ens minifrit, som er et mindre hus med egen have, hvor vi kan trække mindre børnegrupper hen for at lave særlige pædagogiske indsatser i løbet af en lang skole- og KKFO-dag

Børnene er i KKFO’en mellem kl. 12.45-16.45. KKFO'en ligger ved siden af Skolen ved Sundet tæt på Amager Strand og metrostationen.

Vores hus er relativt nyt. Vi flyttede ind for ca. tre år siden. Det er lækkert indrettet med farvezoner fra stilleområder til højt fysisk aktivitetsniveau. Vi arbejder med aktivitetsplaner, så børnene bliver tilbudt et bredt udvalg, hvor vi har særligt fokus på børn og bevægelse, kreative udtryk, sprog- og fælleslege.

Vores grønne fællesområder, som står klar til august, er i gang med at blive bygget færdig med en stor legeplads med bl.a. sportsbaner og masser af muligheder for leg og fordybelse.

Vi er en computerfri/mobilfri institution, hvor vi vægter at være offline for at gå online med vores børn. Dog arbejder vi med børnedemokrati og børnenes stemme i form af en børneavis, som vi laver sammen med vores 3. klasser.

Vi er 22 medarbejdere, som har det samlede ansvar for alle vores 350 børn. Vi er ikke årgangsopdelt i huset, men er indrettet således, at børnene frit kan lege på tværs af alder og køn. Vi har ugentlige møder om formiddagen både for hele personalegruppen og i indsatsgrupper.

Du kan læse mere om os på www.svs.aula.dk

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse hurtigst muligt.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, eksamensbevis, udtalelser samt anden relevant dokumentation.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Yderligere oplysninger  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 
KKFO-leder Henning Munck på 8256 7691 eller skrive en mail til hemunc@kk.dk 

Søg via linket senest fredag den 18. juli 2025