Uddannede pædagoger til det dejlige Børnehuset Else med kunst- og musikprofil
Genopslag
Vi søger to uddannede pædagoger til vores fantastiske børnehus, Børnehuset Else, der ligger i Ørestad Syd tæt ved Vestamager Station og omringet af den dejligste natur i hele København, nemlig Amager Fælled, som ligger få meter fra os.
I Børnehuset Else arbejder vi målrettet med at skabe en tryg og varm base for vores vuggestue- og børnehavebørn. Vi har en kunst- og musikprofil, som kommer til udtryk i vores måde at tilgå dagligdagen med børnene. Vores dejlige hus indeholder både en teatersal og et kunstværksted, der begge bruges dagligt i aktiviteter med både vuggestue- og børnehavebørn. I vores kunstværksted har vi en kreativ medarbejder ansat, som understøtter vores faglige tilgang til en hverdag med kreativitet i centrum. Vi har ligeledes en musik medarbejder, der laver musike forløb med både børnehavebørn og vuggestuebørn. Vi er også certificeret i Sangglad, hvilket betyder, at vi igennem et treårigt forløb har lært, hvordan vi arbejder aktivt med sangsamlinger i børnehøjde.
Vi er et børnehus med høj faglig stolthed og med en synlig anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vi arbejder helhedsorienteret og inkluderende og brænder for at skabe et nært og omfavnende miljø for både børn såvel som voksne. Vi har en bredt sammensat personalegruppe og rummer derfor stor diversitet, der styrker vores samarbejde på tværs af huset. Vi arbejder i et miljø med faglig sparring, højt til loftet, og hvor vi holder af og om hinanden.
I vores femårige børnehus er vi aldrig færdige med at udvikle os, og det betyder, at du har rig mulighed for at få indflydelse på vores dagligdag, stille dig undrende og nysgerrig og vigtigst af alt – berige os med dit engagement, din lyst og din professionelle og faglige kunnen.
Og hvad søger vi så fra dig?
- Du er uddannet pædagog og fagligt optaget af børns udvikling og trivsel.
- Du har det enkelte barn for øje og kan se dig selv som en del af et stærkt hold, der arbejder ud fra et fagligt stærkt niveau, og hvor pædagogisk praksis altid er i udvikling og udføres til gavn for såvel store som små, forældre og kolleger.
- Du holder af at være kreativ og musisk og kan sætte det ind i en faglig sammenhæng til gavn for børnene.
- Du er en aktiv medspiller og er nysgerrig på at finde ud af, hvordan vi skaber de bedste læringsmiljøer, der dagligt kan stimulere børnenes lyst til at lege med bl.a. musik og kunst.
- Din faglige viden qua din uddannelse, vil du gerne bruge i din dagligdag, og du vil gerne smitte dine kolleger med den viden, fordi du ved, det er til gavn for de børn, vi holder i hånden hver dag.
- Du er et anerkendende menneske, der igangsætter, og som går på arbejde med ønsket om at yde dit bedste.
- Du vægter nærvær og omsorg for det enkelte barn højt og går positivt ind i den hverdag, der byder sig i henholdsvis en vuggestue og børnehave.
Vi har en fantastisk arbejdsplads, og vi ønsker, du skal være en del af den og vores hverdag i Børnehuset Else. Vi er en røgfri arbejdsplads med gratis kaffe, te og frugtordning.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Stillingerne er fastansættelser med en ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt på hverdage i tidsrummet kl. 07-17.00, fredag kl. 07-16.00. Dertil kommer aftenmøder og enkelte weekendarrangementer. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For yderligere oplysninger send sms til pædagogisk leder Bianca Lauge på 23 66 32 24.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.