Uddannede pædagoger til Børnehaven Slottet midt på Østerbro
Genopslag
Er du en nærværende pædagog med hjertet på rette sted?
Vi søger to uddannede pædagoger, som vil være en del af vores lille og hyggelige børnehave midt på Østerbro.
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, så er det vigtigste for os, at du brænder for at arbejde med børnehavebørn, og at du trives med fart over feltet, masser af kram og ikke mindst en skøn børneflok i alderen 3-6 år.
Om Børnehaven Slottet
Børnehaven Slottet ligger midt på Østerbro og har plads til 60 børn. Vi bor i en stor gammel villa med masser af sjove og finurlige rum og en fantastisk legeplads.
Vi er et fast team med fem pædagoger og tre medhjælpere – plus en flyver. Hos os lægger vi vægt på, at alle føler sig trygge og set, og vi har et tæt, positivt samarbejde med forældrene.
Hver dag arbejder vi med planlagte aktiviteter, ture, leg og læring, hvor børnenes initiativ og udvikling er i centrum. Vi er en skældud-fri-zone, hvor vi altid møder børn med omsorg og respekt.
Hvad kan du glæde dig til hos os?
- Et lille hus med 60 børn fordelt på tre stuer, hvor alle voksne kender hinanden, og fællesskab og faglighed går hånd i hånd
- Et team med erfarne kolleger, som støtter op om hinanden og deler viden – vi tager godt imod nye uanset erfaring
- En fast struktur i hverdagen, der skaber tryghed for både børn og voksne og samtidig rum til at prøve nye ideer af
- En pædagogisk tilgang med rødder i Pär Nygrens omsorgsteori (du bliver selvfølgelig introduceret til vores tilgang)
- Små grupper og differentierede aktiviteter, hvor vi tilpasser indholdet efter barnets nærmeste udviklingszone
- Tid til at forberede dig – vi har planlagte stuemøder, fælles planlægning og altid mulighed for ekstra tid, hvis du har brug for det
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet, varme, grin og gensidig respekt
- Og ikke mindst: Østerbros sødeste børn.
Vi hjælper hinanden – og arbejder på tværs af huset
Hos os er du tilknyttet en fast stue, men du bliver også en del af hele huset. Som en lille børnehave er vi afhængige af, at alle hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi forventer derfor, at du er med på præmissen om at kunne arbejde på tværs af stuerne, når det er nødvendigt – både af hensyn til børnene og til dine kolleger. Det er denne fleksibilitet der er med til at styrke vores arbejdsfællesskab og skabe tryghed for børnene. De kender og har tillid til alle voksne i huset. Det er en værdi, vi er stolte af.
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at være en vigtig voksen i børns liv
- Er nærværende, engageret og kan skabe trygge, udviklende rammer for børns leg og læring
- Trives med struktur og tydelige rammer og kan samtidig tænke kreativt i det pædagogiske arbejde
- Har lyst til at reflektere over praksis og samarbejde tæt med dine kolleger
- Har øje for børn i udsatte positioner og trives med at arbejde i mindre, tætte grupper
- Kommunikerer åbent og loyalt både med børn, forældre og kolleger
- Og som sagt, trives med at indgå fleksibelt i et lille hus, hvor vi alle løfter i flok og er der for hinanden.
Det praktiske
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi har åbent mandag til fredag klokken 7:15-17:00, og du skal kunne indgå i både åbne- og lukkevagter.
Opstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Tag et kig på vores hjemmeside eller ring og få en snak med pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42.
Søg via linket senest onsdag den 25. juni 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Samtaler afholdes løbende.