Tværgående pædagogisk leder til Amager Klynge I
Vi søger endnu en tværgående pædagogisk leder til vores klynge.
Du bliver en del af et ledelsesteam
Du bliver en del af Amager Klynge I i Ørestad, som består af i alt syv institutioner. I vores ledelsesteam er vi i alt 13 ledere, hvoraf tre er tværgående og arbejder med projekter og understøttelse på tværs af institutionerne. De tværgående ledere løfter også en del af institutionernes administrative opgaver. Ledelsesteamet fungerer som et fagligt fællesskab, hvor vi sparrer, diskuterer og beslutter pædagogik og ledelse med hinanden, og hvor vi har et godt og tæt samarbejde om at skabe en god og udviklende hverdag for alle klyngens børn.
Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog. Du kan træffe ledelsesbeslutninger baseret på faglighed og professionalisme. Du ser fordelen i det store fællesskab i klyngen og kan se dig selv udføre arbejde både for og fra alle enheder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Rekruttering, herunder indkaldelser og afholdelse af samtaler
- KIDS, herunder uddannelse af medarbejdere i dette
- KAS, herunder månedlig opfølgning
- Observationer til brug for sparring med kolleger
- Administration, herunder Kvantum og Sharepoint
- Sygefraværssamtaler, herunder indkaldelser, afholdelse af samtaler samt opfølgning
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Vi forventer, du kan starte 1. september 2025.
Yderligere oplysninger
Har vi vakt din interesse? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. klyngeleder Hanne Arnsberg-Rude på 20 27 12 22 eller t748@kk.dk.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 22. august 2025