Tre uddannelsesvejledere til UNG UU i København
Vi søger tre uddannelsesvejledere til at vejlede unge mellem 15 og 24 år. Der er tale om faste stillinger på fuld tid.
Du bliver ansat i Ungecenteret i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, hvor du sammen med 35 uddannelsesvejledere skal vejlede unge efter Vejledningsloven.
Jobbet
Som vejleder på ungeområdet arbejder du med unge mellem 15 og 24 år, som ikke er i gang med eller ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse.
Du skal samarbejde med andre forvaltninger og aktører på skole- og ungeområdet i forhold til de unge, der kan have brug for en særlig koordineret indsats fra flere instanser.
Derudover forventer vi, at du kan indgå i flere af følgende opgaver:
- SSP og SSP+
- STU (indstillinger, forløbsplaner og vejledning)
- Målgruppevurderinger til Ungdomsskolen og FGU
- Koordinering og samarbejde, internt og eksternt
- Åben vejledning
Vores digitale vejledningssystem UNO Ung hjælper dig til at arbejde systematisk med at dokumentere dit arbejde med de unge.
Vi tilbyder
- Et alsidigt, udfordrende og meningsfuldt job, hvor du kan gøre en forskel for de unge, du vejleder
- Dygtige, erfarne og engagerede kolleger
- En arbejdsplads hvor samarbejde, tværfaglighed og professionalisme er prioriteret højt
- Indflydelse på at planlægge og tilrettelægge dit arbejde
- Synlig og tydelig ledelse
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du kan svare bekræftende på, at du har flere af nedenstående kvalifikationer:
- Afsluttet vejlederuddannelse (DUEK) eller solid og dokumenteret erfaring som vejleder – gerne fra et UU-center
- Solid og bred erfaring med målgruppen af unge mellem 15 og 24 år
- Kendskab til og erfaring med specialområdet
- Kendskab til og erfaring med lovgivning og praksis inden for ungdomsuddannelser, STU og forberedende uddannelsestilbud
- Kendskab til og erfaring med udsatte unge
- Indsigt i og forståelse for vejledningsprocessen og relationsarbejdet med den enkelte unge
- Du skal have gode samarbejdsevner og arbejde struktureret og systematisk – vi lægger vægt på, at du har solide skriftsproglige kompetencer og er rutineret bruger af Microsoft (herunder Outlook og Teams)
- Du kan planlægge dit arbejde, træffe beslutninger selvstændigt og overholde deadlines
- UNG UU har kontorfaciliteter rundt omkring i byen, og du skal være indstillet på at bevæge dig rundt i byen – vi stiller derfor en cykel til din rådighed
Ansættelsesforhold
Der er tale om tre faste stillinger på fuld tid.
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune med tjeneste i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen.
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhenter forvaltningen straffe- og børneattest.
Ansættelse pr. 1. april 2026.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Charlotte Jørgensen på 21 43 83 24 eller koordinator Morten Aagaard på 30 45 47 37.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi afholder samtaler den 25. februar 2026.
Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Som landets største beskæftigelsesforvaltning hjælper vi københavnerne med at få et job eller en uddannelse og sørger for forsørgelsesgrundlaget for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi styrker sammenhængskraften i Danmarks internationale storby ved at støtte flygtninge og indvandrere i at finde deres plads i fællesskabet. Samtidig bidrager vi til erhvervslivets vækst ved at skabe gode rammer for virksomhederne og matche ledige med relevante arbejdspladser. I vores forvaltning er trivsel i fokus, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.