Tre uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Forventninger
Vi lægger stor vægt på, at du er fagligt funderet, nysgerrig og refleksiv. Du bevarer arbejdsglæden – også når vi har travlt. Du er aktivt deltagende i hverdagen og møder dagens overraskelser åbent. Du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis. Du er mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, ser positivt på hverdagen og har øje for kerneopgaven. Du kan arbejde struktureret, selvstændigt og samtidig samarbejde med teamet. Du kan formulere dig skriftligt og tør tage ordet i større forsamlinger.

Timerne er fordelt på en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet kl. 06.30-17.00 med hovedvægten på eftermiddagstimer.

KKFO Tidsmaskinen er en del af Lergravsparkens Skole. Tidsmaskinen er fordelt på to matrikler, der i det daglige samarbejder tæt. Der er 350 børn i alderen fem-ni år fordelt på de to matrikler. Børnene er opdelt i årgange, og vi arbejder målrettet og struktureret udfra læreplaner. Vi samarbejder tæt med skolen, og der er tilknyttet timer på skolen om formiddagen.

Vi arbejder ud fra principper om 'rum og læring'. Vi har særligt fokus på børns motoriske udvikling, sprogets udfoldelse og sociale relationer. Og vi har fokus på arbejdsfællesskab og arbejder med selvstyrende teams. Gennem vidensdeling skaber vi grobund for et lærerigt og trygt børnemiljø samt børnefælleskaber for alle børn. Vi vægter et tæt forældresamarbejde omkring deres barns udvikling og trivsel, og ser det som en stor værdi for at styrke forældrepartnerfælleskabet. 

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 31-34 timer om ugen med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mariane Campolin på 30 55 86 32 eller Tinna Run Thomas på 30 55 86 70.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 23. marts 2026
Vi holder samtaler i uge 13.