Tre socialfaglige konsulenter til Center for Længerevarende Boformer i Socialforvaltningen
Har du lyst til at være en del af centerteamet i Center for Længerevarende Boformer (CLB), hvis kerneopgave er at støtte borgernes muligheder for livsmestring? Har du lyst til at være til rådighed for løbende faglig understøttelse og sparring på tilbuddene – så har vi brug for dig.
Om centeret og centerteamet
I CLB samarbejder vi med en masse skønne mennesker med forskellige former for handicap, komorbiditeter og støttebehov. Vi har længerevarende botilbud, og beskæftigelses- og dagtilbud under vores centerhat, og vi dækker områderne Multiple, Hjerne og Syn, Autisme og Socialpsykiatri. Det betyder, at opgaverne er mangeartede, og du vil møde stor kompleksitet.
Du ansættes i centerteamet, som er bestående af konsulenter, som understøtter tilbuddene. Centerteamet yder socialfaglig, sundhedsfaglig, ledelsesmæssig og arbejdsmiljømæssig understøttelse for at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at ledelse og medarbejdere kan lykkes med kerneopgaven.
Den socialfaglige tilgang
I CLB er afsættet en recovery og rehabiliterende tilgang kombineret med flere forskellige faglige metoder f.eks. neuropædagogik, Low Arrousal 2 og autismeviden. Vi tror på, at mennesker uanset deres psykiske funktionsnedsættelser samt fysiske og kognitive ressourcer kan udvikle sig livet igennem. Vi arbejder med afsæt i virksomme metoder og har derfor brug for socialfaglige konsulenter, som tilsammen har kendskab til metoder og redskaber, som er relevante for vores målgrupper.
Som socialfaglig konsulent understøtter du implementeringen af den socialfaglige retning i alle vores tilbud afhængig af dine kompetencer, men tilknyttes primært et område. Dine nærmeste kollegaer bliver de socialfaglige koordinatorer på botilbuddene, afdelingslederne og tilbudslederne samt kollegaer i centerteamet og Socialforvaltningen.
Dine opgaver vil variere, og her er nogle eksempler på opgaver:
- du sætter dig grundigt ind i sager, hvor en borger er i mistrivsel, og personalet har brug for faglig understøttelse – du skal derfor kunne søsætte og facilitere processer på samarbejdende basis, som kan være med til sikre en praksisnær faglig udvikling og kompetenceløft hos medarbejderne, som kommer borgerne til gode
- rådgivning og vejledning ift. magtanvendelser
- du kan skabe følgeskab hos medarbejderne på botilbuddene både i små og store fora
- du er med til at sikre, at borgere, der flytter ind på botilbuddene, bliver modtaget i gode faglige rammer og forståelse, som skal være med til at sikre, at borgerne får en så tryg hverdag som muligt fra starten
- du sikrer, at det faglige arbejde dokumenteres i vores dokumentationssystem
Hvilke profiler leder vi efter?
Vi søger tre profiler med gode samarbejdskompetencer og mangeårig erfaring fra praksis. Du skal være smidig i din metodiske tilgang og være indstillet på at arbejde efter de rammer, der sættes af de forskellige ledere på områderne. Vi søger følgende socialfaglige profiler:
- to områdekonsulenter til Multiple med praksiserfaring indenfor multiple funktionsnedsættelser og neuropædagogik og kommunikation – vi ser derfor meget gerne, at du har en diplomuddannelse eller lign. efteruddannelse i neuropædagogik eller LA2U
- en tværgående konsulent, som har praksiserfaring med socialpsykiatrien og kendskab til LA2U og LA2 – i den tværgående konsulentstilling vil der være koordinerende opgaver ift. de borgerrettede indsatser som fx Matchningsudvalg mv
Din baggrund er ikke afgørende, men du har mangeårig erfaring, gerne indenfor socialområdet, og du er formentlig uddannet pædagog, audiologopæd, sociolog, psykolog eller lign.
Dine personlige kompetencer
Vi forventer, at du trives med en hverdag, hvor du primært har din gang på botilbuddene og altid i samarbejde med mange forskellige kollegaer om borgere med mange forskellige problemstillinger. Du skal således kunne arbejde selvstændigt, prioritere egen tid og ved behov kunne opsøge kollegial og ledelsesmæssig sparring. Du skal have en god energi og en vedholdende tro på, at det kan lykkes at implementere et nyt fagligt fokus i en stor organisation.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste og på 37 timer om ugen. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest og reference ifm. en ansættelse.
Yderligere oplysninger
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte områdechef Kathrine Israelsen på 51 18 14 19.
Søg via linket senest tirsdag den 5. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. og 12. august 2025.