Tre pædagogmedhjælpere til vuggestuen Lilletop – en mindre vuggestue i Carlsberg Byen
På toppen af Carlsberg Byen ligger det fineste lille børneparadis for de mindste børn på Vesterbro/Valby. Kom og vær med til at arbejde sammen med os om børnenes udvikling og trivsel.
Lilletop rummer fem grupper med i alt 60 vuggestuebørn. Vi har fine rammer i ét plan med udsigt over Carlsberg Byen og en liggehal og legeplads på taget. Vi har Søndermarken i vores 'baghave'. Vi er en del af en velfungerende kommunal klynge på Vesterbro (Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E/Børnefortællingen). Klyngens særkende er: Fokus på børneperspektivet, god økonomi og normering, et velfungerende ledelsesteam, der arbejder efter den systemiske grundtanke, lavt sygefravær samt gode og positive arbejdsfællesskaber.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder
- et stærkt arbejdsfællesskab med god dynamik og arbejdsglæde
- en arbejdsplads, hvor vi sammen er nysgerrige, lydhøre og åbne i forhold til samarbejdet på alle niveauer: Børn, forældre, ledelse og kolleger
- et fagligt fokus på 'Tryg tilknytning i dagtilbud'
- helt fantastiske nye rammer, som ligger ved siden af historiske bygninger og grøn udsigt
- masser af glæde i arbejdet med de mindste børn, som er verdens vigtigste job
- et køkken, som laver spændende og fortrinsvis grøn mad
Hvem er du?
Vi forventer, at du
- er nysgerrig og interesseret i at skabe en dejlig dag for de mindste børn
- er reflekteret og mener, at det gode relationsarbejde er en forudsætning for arbejdet med børnene
- kan lide at lege og synes, børnene er de skønneste
- har lyst til at være med i den spændende proces det er at skabe en god og udviklende dag for alle børn
Jobbet i Lilletop er noget helt særligt
Det er det, fordi vi arbejder med omsorgsgrebet og tryg tilknytning som grundfundament ud over den nationale læreplan, som vi også arbejder efter. Forældresamarbejdet er også vores fokus, da det er alt afgørende for barnets trivsel, udvikling og læring.
Vi tror på, at drivkraften for at lykkes med kerneopgaven bl.a. er, at vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi
- er faglige sammen
- er sjove sammen
- deltager i faglige og sociale arrangementer sammen og gerne en fredagsbar
- er nysgerrige på hinanden
- er gode kolleger for hinanden
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 26-30 timer om ugen med tiltrædelse den 5. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Lis Klemensen på 20 36 36 72/lwinth@kk.dk
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 16. november 2025