Tre dygtige og relationsstærke lærere til Dyvekeskolen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling og er du engageret og dygtig til at danne relationer og til klasseledelse?

Så er Dyvekeskolen måske den rigtige skole for dig.

Vi søger tre lærere med specialpædagogisk viden eller lyst til at arbejde med børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder til faste stillinger i vores specialklasserække.

Det vil desuden være en stor fordel, hvis du er matematik- eller dansk/læsevejleder.

I stilling 1 skal du være matematiklærer i udskoling (6.-10.) samt have naturfaglige fag i klasserne. Du vil være delt klasselærer i 6.

I stilling 2 skal du være dansk- og kulturfagslærer. Du vil indgå i teamet omkring vores ældste elever.

I stilling 3 skal du være i den yngste gruppe i mindre fag. Her vil musik og idræt være en stor fordel.

Vi forventer, at du er stærk i eller har interesse for at dygtiggøre dig indenfor følgende områder

  • Stærk og tydelig klasseledelse
  • Fagligt dygtig og ambitiøs på elevernes vegne
  • God til at danne relationer til skolens elever
  • Bidrage til et forpligtende teamsamarbejde på årgangene
  • Specialpædagogik

Vi hjælper dig gerne med

  • Målgruppekendskab
  • Udvikling af det stærke teamsamarbejde
  • Udvikling af pædagogiske og didaktiske metoder

Om os
Skolen har 750 elever og er 4-sporet fra 0.-6. klassetrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger. 

Skolen har to specialklasserækker for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10.klasse, hvor stillingerne er. Eleverne kommer fra hele København. Vi har endvidere en specialklasserække for elever med ADHD/autisme.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision, der hedder: ”Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel”.

Skolen tilbyder såvel gode fysiske som psykiske rammer for elever og medarbejdere.

Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af

  • Relationsledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet
  • Tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med co-teaching
  • Modtagelse af nye medarbejdere – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særligt tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere
  • Professionelle læringsfællesskaber

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid. faste stillinger i vores specialklasserække med start til 1. maj eller 1. august.

Stillingerne er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen samt aftale om løn i folkeskolen - Københavns Kommune. 

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Karina Berthelsen – afdelingsleder af specialklasserækken på 61 81 82 82 eller på mail: kr2j@kk.dk

Se oplysninger om skolen

Eksamensbevis og evt. anbefalinger og referencer bedes uploades sammen med ansøgningen. 

Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 17. og 18.