Tre centerchefer til Københavns Ejendommes direktion
Københavns Kommune er en af landets største, når det kommer til ejendomme. Her er det meste i storskala og vores 1.900 medarbejdere arbejder for morgendagens bæredygtige, effektive og inspirerende ejendomsforvaltning. Nu inviterer vores nye direktør, Mia Manghezi, indenfor i et direktionsfællesskab, der skal sætte retning og inspirere til udvikling.
Vi har nu tre spændende centerchefstillinger i Københavns Ejendomme (KEJD), du kan blive chef for
- Center for Styring og Ledelse, der sikrer KEJD's strategi, interne sammenhængskraft og samarbejde med Rådhuset.
- Vores Center for Ejendomsservice, der driver en stor del af kommunens ca. 2,9 millioner m² ejendomme.
- de ca. 1.400 medarbejdere i Rengøringsfællesskabet, der er Danmarks største kommunale rengøringsfunktion.
Uanset hvilken stilling du finder mest spændende, så bliver du en del af direktionen i KEJD og helt afgørende for samarbejdet på tværs af vores organisation, og ikke mindst samarbejdet med de syv forvaltninger i Københavns Kommune. Vi er en organisation, der hele tiden arbejder i spændfelterne mellem sikker drift og strategisk udvikling, høj effektivitet og bæredygtig omstilling, daglig problemløsning og langsigtet stabilitet, det simple og det komplekse, for blot at nævne et par af balancerne. Det sker alt sammen i et godt arbejdsmiljø, hvor vi går op i vores arbejde og fagligheder, hvilket sker med en uformel tone og øjenhøjde i relationerne.
'Jeg byder inden for til et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, arbejdsglæde og god ledelse vil være stærke markører for mig. Det er nemmere at sige end at udføre, da vi hele tiden mødes af tårnhøj kompleksitet, syv forvaltningers mange forskellige behov og nogle fagområder, der er i rivende udvikling. Men vi skal være dem, der sætter barren højest og drive udviklingen af den måde, det offentlige sikrer bæredygtig ejendomsforvaltning', siger direktør Mia Manghezi.
Du refererer til direktøren og bliver en del af direktionen sammen med fire andre centerchefer. I alle tre stillinger bliver du leder af chefer og med frihed til at sætte retningen for dit ansvarsområde.
Om dig – uanset stilling
Som leder er du visionær, strategisk stærk og retningssættende, men også tilgængelig og involverende. Du siger tingene, som de er – det skaber tillid og følgeskab. Du har modet til at træffe de svære beslutninger og sætte retningen. Du driver tingene fremad på en måde, hvor folk stadig føler sig trygge ved forandringerne. Du har – og bruger – din evne til at læse rummet, når der er mange krav og modsatrettede interesser, og du finder løsninger, hvor andre ser problemer. Du bygger broer på tværs af organisationen og forstår, at KEJD fungerer bedst, når hele organisationen arbejder sammen.
For alle stillingerne er det afgørende, at du har erfaring med ledelse af ledere og er lykkes i komplekse politisk ledede driftsorganisationer. Det vil være en klar fordel med ejendomsforvaltningserfaring, men vigtigere er det, at du har masser af erfaring med at lede forandringer og er lykkes i samarbejdet med kunderne i forretningen.
Supplerende om din erfaring – pr. stilling
Center for Styring og Ledelse: Vigtigt, at du fra stabene har hjulpet organisationen med transformationer.
Center for Ejendomsservice: Vigtigt, at du er lykkes med et tæt kundesamarbejde i en kompleks ejendomsportefølje.
Rengøringsfællesskabet: Vigtigt, at du har erfaring med volumen i driften og ledelse af lignende faggrupper.
Det med småt
Du kan læse mere om stillingerne i dette uddybende notat. Du er velkommen til at ringe til partner Jakob Westh, Mercuri Urval, på 60 89 64 36 for at få en fortrolig dialog. Du kan også kontakte direktør Mia Manghezi på 31 63 01 71.
Søg via linket senest søndag den 3. august 2025
Vi forventer at holde 1. samtaler den 11. og 12. august og 2. samtalerunde den 20. og 27. august. Mellem samtalerne vil der være testforløb og der indhentes referencer.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.