To uddannede pædagogiske assistenter til KKFO Tidsmaskinen (31 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Stillingernes 31 timer om ugen fordeles i en årsnorm, der ligger indenfor tidsrummet kl. 06.30-17.00 med hovedvægten på eftermiddagstimer. En del af timerne er tilknyttet samarbejdet med skolen om formiddagen. Vi søger dygtige kolleger, der vil være med til at skabe rammerne for et godt fritidshjemsliv. Kolleger, der kan fordybe sig i samværet med børnene og understøtte legen, det kreative og motoriske. Og som kan få øje på barnets perspektiv og inddrage alle børn i et børnefællesskab. Er det dig? Hvis ja, send os en ansøgning, så ses vi måske til en samtale.

Tidsmaskinen er fordelt på tre matrikler, der i det daglige arbejder i selvstyrende teams med fokus på arbejdsfællesskabet. Vi samarbejder tæt mellem matriklerne og med Lergravsparkens Skole, som Tidsmaskinen er en del af. Der er 350 børn i alderen fem-ni år fordelt på de tre matrikler. Børnene er opdelt i årgange. Vi arbejder målrettet og struktureret udfra læreplaner med særligt fokus på det relationelle.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser på 31 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest og senest i december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mariane Campolin på 30 55 86 32.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 24. oktober 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.