To uddannede pædagoger til Børneinstitutionen Rosahaven - vuggestue og børnehave
Vil du være med til at videreudvikle Rosahaven, hvor vi lægger vægt på omsorg, nærvær og tryghed, og hvor der både er fokus på det enkelte barn og børnegruppens trivsel? Så er det dig, vi søger.
Børneinstitutionen Rosahaven består af 46 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi bor på Indre Østerbro i et område med masser af grønne muligheder.
Du vil blive ansat primært til vuggestuen eller børnehaven, men skal have lyst til at arbejde med begge aldersgrupper, da vi samarbejder på tværs.
Hvorfor vælge Rosahaven?
Som pædagog i Rosahaven bliver du en del af en rigtig spændende udvikling, hvor vi sammen skal genbesøge vores pædagogiske fundament og den hverdag, vi tilbyder børnene. Du får masser af indflydelse på vores kultur og pædagogiske praksis.
Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab med god stemning og søde, imødekommende og erfarne kolleger. Vi sørger for, at du får en velplanlagt modtagelse, så du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne. Personalegruppen har stor medindflydelse og der forventes aktiv involvering i hverdagen.
Vi søger dig, der
- er uddannet pædagog – du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring
- har lyst til at arbejde i et hus, som er i gang med en faglig udvikling
- vil bidrage med dine faglige perspektiver
- kan planlægge pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes alder og interesser, og du møder børnene med nysgerrighed og omsorg
- er nærværende, omsorgsfuld og kan begejstres i arbejdet med børnene
- gerne vil arbejde med nysgerrighed og fordybelse med børnene og dine kolleger
- er interesseret i at videreudvikle vores kultur, både i forhold til pædagogisk praksis, forældresamarbejde og personaleudvikling
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Børneinstitutionen Rosahaven er en del af klynge IBØ F, som ligger på Østerbro. Klyngen består af ni enheder på 0-10 års området.
Begge stillinger er fuldtidsstillinger med opstart den 1. september eller snarest muligt
Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen eller vil du gerne forbi og se lokalerne, kan pædagogisk leder Ursula Lehmann Meier kontaktes på mail i46u@kk.dk eller på telefon 23 64 90 29.
Søg via linket senest den 28. august 2026
Vi holder samtaler løbende.