To sundhedsfagligt eller pædagoguddannede medarbejdere til afdeling for mennesker med demens på Fælledgården Plejecenter
Søger du et job med rig mulighed for at gøre en positiv forskel for ældre mennesker med demens?
Vil du sammen med os medvirke til at skabe livskvalitet for vores beboere?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi søger en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper eller en pædagog til henholdsvis dagvagt og aftenvagt. Stillingerne er på vores afdeling for mennesker med demens på plejeboligcentret Fælledgården på Østerbro.
I vores afdeling bor 30 beboere fordelt på to etager. Vi er en afdeling, der arbejder målrettet med at udvikle os, dels gennem kursusvirksomhed, kollegial sparring og gennem faglig supervision. Det er vigtigt for os, at alle bidrager med godt humør, faglighed og nye ideer. Vores arbejdsfællesskab består af en sygeplejerske, en koordinator, flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. I afdelingen har vi særligt erfaring og viden indenfor omsorgsarbejdet med mennesker med demens.
På Fælledgården er der en ansvarshavende sygeplejerske i alle døgnets timer, som kan tilkaldes ved behov.
Vi arbejder tværfagligt og anvender elektroniske tavler, hvor vi sammen gennemgår indsatserne hos hver enkelt, der bor hos os. Vi har konference tre-fem gange om ugen med deltagelse af sygeplejerske, demensvidensperson og terapeut.
Vi drømmer om dig, der har interesse for og gerne erfaring med personcentreret omsorg og socialpædagogiske indsatser. Du skal være med til at gøre beboernes hverdag til noget helt særligt, hvor de oplever at leve et aktivt og godt liv, og hvor du ser deres pårørende som et aktiv i arbejdet. Du bliver kontaktperson for flere beboere. Arbejdet kræver både godt humør, rummelighed, empati, tålmodighed og stor kreativitet – og det håber vi, du har.
Vi ønsker hele tiden at øge kvaliteten i vores omsorgstilbud, og drømmer om kolleger, der har mod på og energi til at medvirke til at løfte barren. Vi har det sidste års tid haft positive erfaringer med supervisions forløb, hvor vi skaber rum til fordybelse og refleksion over vores omsorgsarbejde. Det ønsker vi at fortsætte med til næste år.
Vi kender dig ikke endnu, men du er naturligvis sundhedsfagligt eller pædagoguddannet, og så brænder du for arbejdet med mennesker med demens. Hvis du ikke allerede har erfaring med at arbejde, vil vi meget gerne medvirke til at oplære dig i specialet.
Vi er uddannelsessted for kommende kolleger, så det er en fordel, hvis du har interesse for og erfaring med praktikvejledning. Vi ønsker at skabe rum for både individuel og fælles udvikling, og vi er derfor meget lydhør overfor, hvis du har ønsker om kurser og videreuddannelse.
Om Fælledgården
Plejecenter Fælledgården på Østerbro ligger tæt på Jagtvej med både tog, metro og bus indenfor gåafstand. Se din rejsetid til Fælledgården her. Vi er Danmarks største plejehjem med 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager. Det gør, at vi fungerer som en professionel organisation med et højt fagligt niveau og mange gode faciliteter og spændende tilbud til de ældre mennesker, som bor hos os, en demensafdeling og et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demenssygdom. Fælledgården er et selvejende plejeboligcenter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi tager udgangspunkt i kommunens værdier: Frihed, tryghed og fællesskaber, og har suppleret med værdierne: Medmenneskelighed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed. Vi er et mangfoldigt plejehjem, hvad angår beboer- og personalesammensætning. I hverdagen har vi fokus på, at alle behandles med respekt og værdighed. Vi har derfor nultolerance over for fysisk, psykisk og sproglig forskelsbehandling. Vi arbejder i smukke rammer og har en skøn gårdhave. Vi er faglige og seriøse i vores arbejde – og vi kan også lide at have det sjovt. Se billeder og læs mere om hverdagen på Fælledgården.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en stilling på 37 timer om ugen i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend og en fast aftenvagtsstilling på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 2. uge. Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Mere information
Kontakt afdelingsleder Mariann Mossin på 21 54 66 37 eller teamkoordinator Pernille Luplau på 24 89 96 45, hvis du er nysgerrig ift. stillingerne og vil høre mere. Vi inviterer gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Søg via linket senest onsdag den 25. juni 2025
Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.