To studentermedhjælpere til unge- og fritidsområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Søg jobbet
Har du interesse for børn og unge?
Er du analytisk stærk og god med tal?
Og har du stærke administrative kompetencer?
Så er en stilling i Børne- og Ungdomsforvaltningens område for unge og fritid måske lige noget for dig.
Unge- og fritidsområdet beskæftiger sig samlet set med at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, at udbyde inspirerende eksterne læringsmiljøer til børn- og unge og skabe stærke kommunale fritidstilbud til børn i alderen 10-18 år.
Vi søger lige nu to studentermedhjælpere, hvoraf den ene primært vil blive tilknyttet vores sekretariat, der arbejder med ledelsesunderstøttelse af vores to centerchefer. Den anden vil primært være tilknyttet fritidsteamet, hvor vi arbejder med at styrke og udvikle Københavns ungeværker.
Dine opgaver
Som student vil dine opgaver blandt andet være
- udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer
- analysearbejde i forbindelse med diverse oplæg
- forberedelse af møder/seminarer og andre arrangementer
- økonomiopfølgning
- håndtering og videresendelse af henvendelser modtaget i centerets postkasse
- diverse ad hoc-opgaver relateret til driften af unge- og fritidsområdet
- understøttelse af programlederen for 'Det gode fritidsliv' (udvikling af ungeværkerne)
Om dig
Vi forventer, at du
- er i gang med en relevant akademisk uddannelse (gerne med minimum to år tilbage)
- er grundig, struktureret og har et godt blik for detaljen
- trives med både at arbejde selvstændigt og indgå i et team omkring opgaverne
- kan kommunikere skarpt skriftligt og omsætte kompliceret stof, så det er nemt at forstå
- kan holde overblik, administrere og strukturere flere opgaver ad gangen
- går analytisk til værks
- har evt. erfaring med at arbejde med SoMe
- er fortrolig med IT og Office-pakken, herunder særligt Excel, Word og PowerPoint
Vi ser vores studentermedhjælpere som en vigtig ressource, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og sociale fællesskab over frokosten og i kaffepauserne. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil og hvor du kan få løbende sparring med dine kolleger.
Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special på adressen Gyldenløvesgade 15 i København V − kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus og tæt på Vesterport Station.
Du bliver en del af et engageret team på omkring 15 medarbejdere, hvoraf flere er studerende. Vi vægter faglig sparring, godt samarbejde og sociale arrangementer højt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde. Det er en forudsætning, at du er studieaktiv. Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne og kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så de tager hensyn til dit studie. Tiltrædelse forventes at være den 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte faglig chef Jais Brændgaard Heilesen på 40 29 94 62 eller chefkonsulent/koordinator Ida Kongsbak på 23 61 53 61. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag i uge 49.