To servicemedarbejdere (heraf en med koordinatorfunktion) til Facility Services i Københavns Ejendomme

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Om os
Facility Service er en central del af Københavns Ejendomme, hvor vi dagligt sikrer, at vores kolleger har de bedste rammer for deres arbejde. Vi løser både praktiske og tekniske opgaver med fokus på service, driftssikkerhed og kvalitet. Vi håndterer alt fra reception, mødeservice og kaffemaskiner til teknisk vedligehold, og intern logistik. Vi lægger vægt på høj kundetilfredshed, samarbejde og en fleksibel tilgang til opgaverne – for hos os er to dage sjældent ens.

Dit arbejdssted bliver Borups Allé 177 i København NV, kun to minutters gang fra Fuglebakken Station.

Dine opgaver
Som servicemedarbejder hos os bliver du en del af et engageret team, der løfter en bred vifte af opgaver indenfor Facility Management. Eksempler på dine daglige opgaver kan være

  • klargøring og opsætning af mødelokaler og fællesområder
  • håndtering af kaffemaskiner, køkkener og forplejning
  • udskiftning og vedligeholdelse af lyskilder og tekniske installationer
  • mindre reparationer, opsætning af whiteboards, hylder, TV-skærme mv.
  • rensning af afløb, mindre VVS-opgaver og løbende tilsyn med bygningens installationer
  • håndtering og sortering af affald samt koordinering af afhentning
  • intern post, pakkemodtagelse og -udlevering
  • printeropsætning og vedligehold
  • ad hoc-opgaver og intern flytning af inventar
  • samarbejde med eksterne leverandører og håndværkere
  • receptionsopgaver, gæstemodtagelse og generel service for huset

Koordinatorrollen
Den ene stilling har desuden et koordinerende ansvar for Facility Service-teamet. Her vil du, ud over de daglige driftsopgaver, få en rolle som bindeled mellem teamet, servicechefen og resten af organisationen. Dine ekstra opgaver kan bl.a. omfatte

  • planlægning og prioritering af opgaver i teamet
  • opfølgning på driftsopgaver og sikring af kvalitet i leverancer
  • koordinering af eksterne serviceleverandører
  • bestilling af materialer og udstyr
  • opdatering af opgavestyringssystemer og servicerapporter
  • deltagelse i møder og bidrag til løbende udvikling af FM-området

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring fra en lignende service- eller driftsfunktion, gerne indenfor Facility Management
  • er teknisk interesseret og vant til at arbejde med en bred vifte af praktiske opgaver
  • trives i en hverdag med mange kontaktflader og varierende opgaver
  • har et godt servicegen og evnen til at skabe gode relationer
  • er struktureret, selvkørende og tager ansvar for at få tingene gjort
  • kan begå dig på computer og håndtere mails og interne systemer
  • er fleksibel, positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Hvis du søger stillingen som servicemedarbejder med koordinatorfunktion, ser vi gerne, at du har erfaring med planlægning, overblik og koordinering af opgaver i en travl hverdag.

Vi tilbyder

  • en alsidig og spændende hverdag i et stærkt team
  • grundig oplæring og løbende introduktion til vores mange arbejdsområder
  • et godt kollegialt fællesskab og fokus på trivsel
  • mulighed for faglig og personlig udvikling indenfor Facility Management

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Din nærmeste leder er servicechefen i Facility Services. Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Ejendomme. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christina Vergo på 23 84 26 17/bc9q@kk.dk.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.