To psykologer til faste stillinger i Børne- og Ungdomsforvaltningens Område Nord

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger to engagerede psykologer til vores tværfaglige support, der kan starte den 1. oktober 2026.

Vi tilbyder

  • et unikt fagligt fællesskab på +40 psykologer, der spænder bredt i forhold til faglige kompetencer, anciennitet, interesser og alder
  • stor grad af social støtte og faglig sparring i dit daglige arbejde
  • tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. talehørekonsulenter, flexteammedarbejdere, støttepædagoger og dine øvrige kolleger i supporten forankret i en af vores fire bydele
  • nærværende og tilgængelig ledelse der leder tæt på din kerneopgave
  • strukturerede supervisionsforløb
  • et godt og velafprøvet introduktionsprogram, hvor du vil blive tilknyttet en mentor den første tid
  • mulighed for sparring med faglige vejledere
  • fleksibilitet i arbejdsdagen med fokus på en høj grad af indflydelse
  • en aktiv personaleforening, der understøtter fællesskabet på tværs af supporten

Du får en central rolle i at omsætte Københavns Kommunes nye praksisnære principper for tværfaglig support, hvor samarbejdet omkring børn og børnefællesskaber foregår tæt på deres hverdag i et tæt samarbejde med skoler og dagtilbud. Det betyder, du har fokus på at være lettilgængelig for det pædagogiske personale, hvor du arbejder direkte i børnenes læringsmiljøer med din psykologfaglighed. I tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger, understøtter I de mangfoldige børnefællesskaber.

Du er

  • uddannet cand.psych
  • udviklingsorienteret og imødekommende
  • relationel stærk og fagligt velfunderet
  • god til at være i komplekse opgaver, hvor svarene ikke nødvendigvis er givet på forhånd

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser på 37 timer om ugen med start den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne leder Sune Rasmussen på 30 45 47 42 og Mette Nielsen på 51 71 43 47. Du kan også kontakte tillidsrepræsentant Kirstine Sandby Pedersen på 27 25 19 20.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 20. august og fredag den 21. august i dagtimerne.