To pædagogmedhjælpere til KKFO ved Dyvekeskolen (deltid)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du initiativrig og god til at sætte aktiviteter i gang? Så er du måske en af vores nye pædagogmedhjælpere.

Vi er en KKFO med børn i alderen 5,5-10 år, i alt har vi ca. 360 børn. Vi mangler nu to nye medhjælpere til faste stillinger med et timetal på 22-25 timer ugentligt.

Vi har brug for flere gode kollegaer, som skal varetage alle opgaverne i forbindelse med vores børnegruppe, som fx aktiviteter, forældrekontakt og alt de praktiske ting i en travl hverdag.

Som medhjælper forventer vi, at du er villig til at lære, at du kan tage et initiativ på egen hånd og har mod på at gennemføre egne projekter med vejledning fra de øvrige pædagoger.

Vi mangler også flere aktive kollegaer, der har interesse for rollespil, udeliv, natur og science. Vi er en aktiv og dynamisk personalegruppe, der har fuld fart på i vores arbejde. Vi arbejder i aktivitetsperioder med fokus på bevægelse og inklusion. Vi har et godt samarbejde på tværs i hele huset, og dette udvikler vi (os med) løbende. Mener du, at du kan tilbyde os lige dét, vi har brug for, så søg stillingen hos os.

Vi har brug for, at du

  • sætter aktiviteter i gang, lige som vi gør
  • ser (og forstår) børnene og deres forskelligheder/behov
  • kan tilbyde en aktivitet som fx snitte og lave bål, rollespil, musik, udeliv, idræt og bevægelse
  • er en troværdig kollega, der tager ansvar
  • er en person, der kan se muligheder i vores institution – den er stor
  • er en udadvendt person, der gør det, du siger, du gør og som siger din mening til vores møder
  • er initiativrig og sætter aktiviteter i gang med børnene
  • kan se de mange forskellige opgaver og påtage dig dem

Og så er det vigtigt, at vi (og børnene) kan regne med dig.

Vi kan tilbyde dig

  • en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe med et stort engagement og høj faglighed
  • en dejlig børnegruppe 
  • en velorganiseret afdeling, der har fokus på at arbejde med udvikling og sparring 
  • dygtige og spændende kolleger på alle niveauer 

Skriv i ansøgningen hvor mange timer du ønsker.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest. Husk at uploade CV sammen med din ansøgning.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, så kan du kontakte pædagogisk leder Snezana Planjanin på 24 97 12 16.

Søg via linket senest mandag den 28. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 40.