To pædagogmedhjælpere til Idrætsbørnehuset Jorn (flyverstillinger)
Nyder du at være sammen med børn? Brænder du for at gøre en forskel? Kan du lide at være legende og aktiv? Så tror vi, at vores hus er noget for dig!
Vi søger pædagogmedhjælpere (flyvere), som hver især skal være tilknyttet to teams.
Vi vil gerne invitere dig ind i vores fællesskab i Idrætsbørnehuset Jorn. I Jorn er vores omdrejningspunkt pædagogisk idræt, og det gennemsyrer den pædagogiske praksis til stor glæde for alle i Jorn.
Arbejdet i Jorn fordrer ikke, at du er et sportsmenneske – det handler ikke om fodbold og højdespring, men om aktiv leg, hvor du har en afgørende rolle i, og et ansvar for, legen. Vores filosofi er nemlig, at børn lærer, forstår og mærker verden, gennem kroppen.
Det er vigtigt, at du er vild med at lege og har lyst til at være en aktiv del af legen sammen med børnene i vores institution. Du er drevet af samværet med børnene og den fantastiske følelse, der opstår, når en aktivitet bare spiller.
Vi har et rigtig godt arbejdsfællesskab og en flok dygtige medarbejdere, som er glade for at være her og vil samarbejdet med hinanden. Dette skaber god stemning og smitter af på hele huset.
Om Idrætsbørnehuset Jorn
Vi er en nyere, integreret institution, som slog dørene op i 2017 og flyttede i helt nye lyse og dejlige lokaler i 2021.
Udover at have et dejligt hus med gode faciliteter, som lægger op til masser af leg og aktivitet, så bor vi i naturskønne omgivelser i Ørestad tæt på Amager Fælled, hvor vi gerne tager børnene med ud for at boltre os. Derudover kører metroen næsten lige til døren.
I Jorn har vi fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper, som samarbejder i teams på tværs af huset. Du kan læse mere om Jorn og vores arbejde med pædagogisk idræt på vores hjemmeside.
Udover at blive en del af Jorn, bliver du også en del af Klynge I på Amager, som består af syv institutioner.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål?
Kontakt pædagogisk leder Hanne Arnsberg-Rude på 2027 1222, hvis du har spørgsmål vedr. stillingerne.
Søg via linket senest tirsdag den 22. juli 2025