To pædagogiske konsulenter til Område Nord
Vil du være med til at præge udviklingen af høj kvalitet i dagtilbud og skabe stærke pædagogiske læringsmiljøer for alle børn?
Og motiveres du af at arbejde tæt på praksis i en organisation i udvikling?
Så er det måske dig, vi søger som pædagogisk konsulent i Område Nord.
Om stillingerne
Børne- og Ungdomsforvaltningen står midt i en spændende organisatorisk udvikling, hvor områderne Nørrebro/Bispebjerg og Brønshøj/Vanløse er lagt sammen til ét samlet område, Område Nord. Det betyder, at vi nu er en større organisation, der arbejder mod en fælles retning, stærke faglige miljøer og høje ambitioner for kvaliteten i vores dagtilbud og skoler. Samtidig er vi i gang med at opbygge en fælles kultur og styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og i egne teams. Vi søger to pædagogiske konsulenter, der vil være med til at udvikle og understøtte dette arbejde.
Som pædagogisk konsulent bliver du en del af et tværfagligt konsulentteam med høj faglighed og psykologisk tryghed. Du vil arbejde tæt sammen med ledere, konsulenter og den øvrige support i området.
Dine opgaver
Dine opgaver vil spænde bredt og omfatte både drift, udvikling og samarbejde tæt på praksis fx
- tilsyn med den pædagogiske kvalitet i dagtilbud (central opgave)
- sparring med klyngeledere, pædagogiske ledere og institutionsledere
- understøttelse af udvikling af pædagogiske læringsmiljøer
- rådgivning inden for pædagogik, ledelse, personale, børn og forældre
- implementering af kommunale indsatser og politiske beslutninger
- understøttelse af områdeledelsen i forskellige opgaver
- planlægning og facilitering af møder og udviklingsprocesser
Om os
Du bliver en del af en stor og ambitiøs organisation og en del af konsulentteamet, som
- understøtter dagtilbud, skoler og fritidstilbud på tværs af 0-18-års området
- består af et bredt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper (fx psykologer, talehørekonsulenter, sundhedsplejersker, støtte- og kompetencepædagoger, sprogvejledere, ergo- og fysioterapeuter m.m.)
- er præget af høj faglighed, samarbejde og fælles ansvar
- er midt i en udviklings- og sammenlægningsproces, hvor vi opbygger nye fælles arbejdsgange og kultur
- lægger vægt på, at vi skaber de bedste løsninger sammen – også når vi har forskellige perspektiver
Din profil
Vi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog og har relevant videreuddannelse
- har solid erfaring fra dagtilbudsområdet
- har solid erfaring med ledelse af dagtilbud
- har erfaring med at observere og vurdere pædagogisk kvalitet
- er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt
- kan facilitere processer, læring og møder
- har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation
- trives i en kompleks hverdag med mange samarbejdsflader
- som person er du relationsstærk, analytisk og kan skabe tillid og retning i samarbejdet med ledere og institutioner
Vi tilbyder
- et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- et tværfagligt samarbejde med høj grad af sparring
- en organisation i udvikling med mulighed for at præge retningen
- spændende og alsidige opgaver tæt på praksis
- et godt introduktionsforløb
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juli 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte faglig chef Doris Togeby på 27 77 02 20 eller pædagogisk konsulent Karin Fennestad på 27 77 02 79.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 3. maj 2026
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 13. maj.