To pædagoger til Stenurten, som vil være med til at "Passe på fremtiden"
Skal du være med til at "Passe på fremtiden"? Er du pædagog, og vil du være med til at planlægge aktiviteter, der fordrer børns læring, udvikling og trivsel? Så søger vi i Stenurten på Nørrebro lige nu en vuggestuepædagog og en børnehavepædagog.
I et træ-/glashus med Stenurt på taget ligger huset omgivet af en stor grøn legeplads. Der er 36 børn fordelt på tre stuer i vuggestuen samt omkring 70-80 børnehavebørn fordelt i tre grupper og en udflytterdel i Hareskoven.
Personalegruppen rummer ca. 25 medarbejdere i en god og mangfoldig blanding - vi er overvægt af uddannede pædagoger.
Vi tilbyder
- en 23 år gammel institution med en grøn profil, dvs. vi arbejder aktivt med og i naturen
- et hus der vægter samarbejde højt – arbejder aktivt med praksisfællesskabet, kollegial sparring og refleksiv praksis
- vi stræber efter høj faglig viden og kreativitet integreret i en personorienteret professionalisme i det daglige pædagogiske udtryk
- vi arbejder med Mentaliseringstrekanten, Tryghedscirklen og relationer. Tilknytning, trivsel og omsorg er vores vigtigste komponenter i vores tilgang til pædagogik
- samarbejde mellem vuggestue, børnehave og ledelse – kollektivt ansvar for hele huset, åben dialog og en distribuerende ledelsesstil
- et samarbejde hvor konflikter adresseres det rette sted, masser af god stemning, mange dialoger og omsorg for hinanden og fællesskabet
- en organiseret hverdag, der skaber ro til aktiviteter, læring med børnene og tid til refleksioner
- et hus i udvikling, hvor det centrale fokus er vores egen pædagogik og relationslæring, som har fokus på at se barnet indefra
- vi spiser vildt god klimavenlig mad – grønt og fisk. Og måltidet og mad har en stor prioritering i vores arbejde med børnene og i det hele taget i kommunen
Vi forventer, at du
- kan planlægge aktiviteter der fordrer børns læring, udvikling og trivsel
- er aktivt deltagende og nærværende med både børn, forældre og kollegaer
- er bevidst om, at kunne kommunikere klart og tydeligt i både børne- og voksenhøjde
- er bevidst om egne læreprocesser og kan arbejde med både styrker og svagheder
- har mod til at prøve noget, du aldrig har prøvet før
- baserer dit arbejdsliv på en positiv, humoristisk og livsglad tilgang – altså har et godt grin og lidt fjolleri med på arbejde
- kan arbejde indenfor vores ramme Relationslæringspædagogikken
I Stenurten er der konstant mulighed for udvikling, fordi vi enten bliver kastet ud i projekter eller selv opfinder nogle - projekter der avler viden og erfaring til Stenurtens – og den enkeltes – faglige og kreative udvikling. I de pædagogiske aktiviteter arbejder vi med æstetiske læreprocesser.
Det skal være sjovt og spændende, både at gå på arbejde og at være barn i Stenurten - i Stenurten kan tossede idéer kan blive virkelige.
Vi søger pædagoger, der brænder for at være en del af ovenstående og samtidig gerne vil tilføre Stenurten nye perspektiver og nye idéer. Du skal være pædagog med hjerte og hjerne for daginstitutionslivet.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og vi ønsker dem best pr. 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Maibritt Iversen på 82 56 78 90.
Du kan læse meget mere om, hvem vi er på vores hjemmeside Stenurten.
Søg via linket senest tirsdag den 24. juni 2025