To pædagoger til specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen
Har du lyst til at arbejde med børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og kan du spotte udvikling i selv ”de små ting”?
Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger to pædagogkollegaer til at varetage vores KKFO-tilbud på specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen. Vi søger kollegaer til en klasse i indskolingen og en i mellemtrinet.
Vi er en integreret del af Strandparkskolen, som er en af Københavns Kommunes specialskoler, målrettet elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.
Kendetegnet for klasserne er, at de fleste af eleverne ligger inden for autismespektret, og at alle elever har generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne trives i et trygt struktureret miljø, hvor personalet sætter en tydelig pædagogisk ramme med relevante og meningsfulde pædagogiske aktiviteter; dette i et fælles udviklende læringsmiljø med skolens øvrige faggrupper.
Vi er en stor, dygtig og dedikeret pædagogisk personalegruppe, der arbejder systematisk med at skabe høj kvalitet og udvikling for alle børn. Der er afsat fast mødetid til at arbejde med udvikling af pædagogisk viden, skabe systematik og rammer for børnene, og der bruges alternativ kommunikation på flere niveauer, for at kunne give vores børn det bedste KKFO-tilbud.
Vi arbejder med kollegial sparring og feedback i dagligdagen, og vi har et godt kollegialt fællesskab og sammenhold, hvor der er fokus på fælles faglig udvikling. Vi har fokus på børnenes læringsmiljø og udvikling over hele dagen sammen med resten af skolens personale, som man indgår i et tæt samarbejde med.
Der arbejdes i tværfaglige teams omkring den enkelte klasse, hvor der er fokus på børnenes kompetencer, udviklingspotentialer og læringsmiljø.
P.t. er vi beliggende på to enheder på Torveporten 9 henholdsvis Julius Andersens vej 2 i Valby. Vi søger lige nu pædagoger til begge enheder.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads fyldt med skønne børn og unge fra 0. klasse til 9. klasse (6-16 år)
- en KKFO med høj faglighed, kollegial sparring, stort engagement og godt fællesskab
- en personalegruppe med et godt samarbejde på tværs af hele huset og med et stort engagement – personalegruppen har blandet alder og køn, og der er plads til både sjov og alvor
- kollegial supervision, faglige udviklingsmøder, faglige aftenmøder med intern og ekstern undervisning og uddannelse samt mulighed for løbende deltagelse i kurser målrettet børnegruppen
- en god personalenormering, hvor der er afsat tid til fælles og individuel forberedelse. Arbejdet er præget af egen ansvarlig planlægning og et tæt samarbejde med nærmeste kollegaer og ledelse
- mindre klasser i både vores indskoling og multiple grupper
- et tæt tværfagligt samarbejde med skolens fysioterapeut og ergoterapeut team, med logopæder og med tilknyttede psykologer
- en god introduktion til børnegruppen og til specialområdet
- en personalegruppe, som gennem flere år har arbejdet med udvikling af pædagogisk kvalitet i special- KKFO ved brug af KIDS kvalitetsudviklingsmateriale
- en blandet og skøn elevgruppe, hvor der p.t. er 95 indmeldte børn og unge i vores KKFO
- en tilknyttet mentor, som hjælper en godt på plads i et stort hus
Vi ønsker os kollegaer, der
- er uddannede pædagoger og som har lyst til at arbejde inden for specialområdet med børn og unge
- har lyst til at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet i et fagligt fællesskab
- kan arbejde tværfagligt og periodevis alene omkring et barn
- pædagogisk kan skabe en struktureret ramme for børnene i en dynamisk hverdag
- har lyst til at arbejde med alternativ kommunikation, fx Tegn til Tale, PODD, PECS og visuel billekommunikation og faste dagsskemaer
- er initiativrig, rummelig og tydelig i kropssprog og pædagogisk tilgang
- er god til at igangsætte og fastholde pædagogiske aktiviteter
- har et positivt livssyn samt engagement, ansvarlighed og nærvær
- har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset
- deler sin pædagogiske viden og er nysgerrig på at få feedback på egen praksis
- gerne har erfaring inden for specialområdet – dog ikke et krav
- kan dokumentere sit pædagogiske arbejde og indgå i et tæt forældresamarbejde
Arbejdstiden ligger mellem kl. 08.20 og kl. 16.45, primært mellem 11.00-15.45. Alle pædagoger har i dette skoleår en dag til 16.00 og en til kl. 16.45.
Arbejdstiden indbefatter, ud over børnetid i KKFO ́en, tid til individuel og fælles forberedelse, ugentlige teammøder, mono -og tværfaglige møder, elevplansskrivning, kollegial supervision og kompetenceudvikling og forældresamarbejde.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 34-37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. april 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Inge Larsen på 24 62 84 72 hverdage kl. 9.00-14.00 eller mail c80h@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler i takt med, at ansøgninger modtages.