To pædagoger til barselsvikariater i Fritidscenter Vanløses klubber (30 t/u)
Søg jobbet
Du skal være med til at gøre en forskel!
Kan du initiere fælleslege, turneringer og have udendørs gang i den i alt slags vejr? Kan du tænde et bål, lave snemænd og spille bold? Eller er du god til at danse, synge, bage og lave mad? Eller god til noget helt andet?
Og ikke mindst kan du planlægge aktiviteterne og udføre dem i samarbejde med dine kolleger? Så er det dig, vi mangler i et af to barselsvikariater af et års varighed med mulighed for forlængelse.
Vi søger to kompetente pædagoger til at varetage alt ovenstående og mere til 30 timer om ugen pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter og gerne før.
Alsidig og initiativrig pædagog
Du skal være omstillingsparat, professionel og alsidig, have styr på dit moralske og forpligtende kompas og bare elske at tage fat og være sammen med børn og voksne!
Vi forventer, at du som pædagog
- er meget tydelig
- tager meget initiativ
- har erfaring fra lignende job
- er sikker i din pædagogiske praksis
- kan planlægge og udføre aktiviteter til glæde for vores børn
- er en holdspiller og ser det, vi kan sammen, som en styrke
- kan reflektere over egen praksis og være professionelt nysgerrig på andres praksis
- er selvstændigt i stand til at varetage funktionen som kreativ medarbejder, men også andre ansvarsområder i klubben
Vi forventer, at du som medarbejder
- kan arbejde sen eftermiddag dagligt og aftenen indimellem – det er ikke en daginstitution, men et fritidscenter, du søger arbejde i
- kan varetage dagligdagen i en fritidsklub med alt, hvad det indebærer
- har en tydelig profil i arbejdet med børn og unge
- kan se fordelene i at tage på koloni med overnatninger
- forstår værdien af et stærkt forældresamarbejde
- har overblik og situationsfornemmelse
- er loyal overfor beslutninger
- er moden, mødestabil og ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral
- deltager på lige fod med dine kolleger i husets praktiske opgaver
- kan bruge it på brugerniveau til fx referatskrivning
Det er en fordel, hvis du har kørekort, så du kan bruge fritidscentrets busser i dit pædagogiske virke.
Fritidscenter med fokus på faglig udvikling og trivsel
Du vil møde fagligt velfunderede og velfungerende personalegrupper i faglig udvikling. Du får mulighed for at sætte dit præg på samarbejdet og dagligdagen.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på
- en børnegruppe mellem 10 og 14 år
- fælles faglig læring på tværs af fritidscentret
- medarbejdertrivsel i aldersblandede personalegrupper, der sætter pris på hinandens selskab og forskelligheder
- tydelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner
Fritidscenter Vanløse er et kommunalt fritidscenter med otte afdelinger, der dækker tre folkeskoler i Vanløse. Der er indskrevet ca. 1300 børn i fritids-/juniorklubberne og 500 unge i ungdomsklubben. Afdelingerne i Fritidscenter Vanløse har hver deres matrikel, men deler et fælles værdigrundlag og vision.
I Fritidscenter Vanløse er vi anerkendende og har fokus på inkluderende pædagogik. Vores mål er, at kvaliteten i institutionerne er høj. Alle børn og unge skal have et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på trivsel og læring, og sammenhænge og overgange er et vigtigt parameter. Vi vægter ligeværdighed og gensidig respekt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at besøge os, så du kan se vores fritidscenter, omgivelserne og personalet. Kig på vores hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Henrik Bachmann på 24 41 80 41.
Søg via linket senest tirsdag den 3. februar 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.