To pædagoger med legelyst til Børnehuset Under Regnbuen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du blive i legen, give sproget plads – og være en tydelig voksen i børnehøjde? I Børnehuset Under Regnbuen leder vi efter dig, der har lyst til at være en aktiv del af børns leg, relationer og sproglige udvikling. Stillingerne er i børnehaven og på vores mellemgruppestue (2-4 år), hvor hverdagen er fyldt med nysgerrighed, grin og faglighed.

Hos os arbejder vi målrettet med leg og sprogligudvikling og har fokus på, hvordan sprog opstår og udvikles i samspil, relationer og fælles oplevelser. Vi er i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb, hvor sproget tænkes ind i legen, som vi sammen udvikler på vores forskellige møder, på gulvet med børnene og med en sprogkonsulent på sidelinjen.

Du bliver en del af et hus, hvor vi arbejder med tydelige roller i hverdagen, for hvem der gør hvad, og hvornår og i mindre grupper med børnene. Vi planlægger og reflekterer sammen på stuemøder og personalemøder. I hverdagen følger vi børnenes spor inden for faste og genkendelige rammer.

På mellemgruppestuen er der et særligt fokus på personlig og social udvikling, selvhjulpenhed og selvforståelse – men både her og i børnehaven arbejder vi relationelt og legende med hele børnegruppen.

Til foråret starter vi et forløb med Meyers Madhus, hvor vi sammen med børnene skal plante, spire, sanse, dufte og være ude. Det skal foregå på vores dejlige naturlegeplads med plads til at få jord under neglene og lave mad på bål.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog og erfaring vil være skønt
  • har blik for struktur, organisering og gode overgange
  • kan arbejde med børn og familier i udsatte positioner
  • trives i samarbejde og er fleksibel i et hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af alle stuer
  • elsker leg – og tør være en legende del af den

Det er et plus, hvis du har interesse for

  • natur, udeliv og science (fx eksperimenter med vejr, planter og årstider)
  • eller kultur, litteratur, æstetik og bevægelse – og lyst til at bruge byens kulturelle muligheder og vores eget teater

Om huset
Børnehuset Under Regnbuen ligger på Nørrebro og rummer to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en mellemgruppe, som er en blanding af vuggestue- og børnehavebørn. Vi har en mangfoldig børnegruppe med mange forskellige kulturer og sprog repræsenteret.

Vi er to institutioner, der blev slået sammen for et år siden, og vi er i gang med at finde vores fælles grundstruktur – med plads til justeringer, dialog og faglig udvikling undervejs.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Stillingerne ønskes besat 1. august 2026 eller snarest muligt.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har vi fanget din interesse, og har du lyst til at vide mere? Kontakt pædagogisk leder Christina Stusgaard på 21 79 27 84, kom på besøg eller se mere på vores hjemmeside Børnehuset Under Regnbuen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen hos Under Regnbuen.

Søg via linket senest mandag den 15. juni 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.