To pædagoger der vil prøve noget nyt i Børnehuset Bodil
Har du lyst til at arbejde i et hus, hvor vi lægger stor vægt på faglighed, og hvor vi løser opgaverne sammen i arbejdsfællesskabet?
Så søg en stilling hos os. Du bliver ansat i huset, men vi søger både til vores børnehave- og vuggestueafdeling.
Vi lægger vægt på din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Fagligt tilbyder vi bl.a.
- højt fagligt niveau, med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan
- mulighed for faglig udvikling
- at vi afprøver, hvad en times ugentlig forberedelsestid kan bidrage til i vores arbejdsmiljø, og hvilken effekt det har for børnene
- at du bliver klædt på til at arbejde ud fra tryghedscirklen, da vi bruger den som et fælles redskab i at skabe tryg tilknytning
- at vi organiserer os over hele dagen i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
- at vi har fokus på rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder ,det skaber for børnene, ud fra 'rum og læringsprincipper'
- at vi sprogtrapper alle børn to gange årligt, så vi får data til at skabe de bedste betingelser for gruppesammensætning og børnenes udviklingstrin – vi benytter forsker Pia Thomsens sprogteknikker til at understøtte den sproglige udvikling
Børnehuset Bodil består af fire børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper. Vi er forsat et nyt hus, men har på få år skabt et fagligt fundament af høj kvalitet, som afspejler sig i det pædagogiske tilsyn. Vi er en del af Amager Klynge G, som består af seks engeder. I klyngen har vi et højt ambitionsniveau. Vi giver mulighed for, at du kan fortæstte din falige udvikling og videreuddannelse hos os. Vi har en sprogvisionsgruppe og et fagligt fyrtårnsforum på tværs af klyngen, og har af flere omgange været på studietur i udlandet for at blive inspireret til udvikling af høj kvalitet for børnene i vores praksis.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte i august 2025. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, så kontakt vores pædagogiske ledere Gitte Kjølby på 61 14 20 26 eller Betina Hansen på 21 58 46 82.
Søg via linket senest tirsdag den 1. juli 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.