To pædagoger der vægter arbejdsglæde og faglighed til børnehaven i Børnehuset Sundby Algård

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Vægter du arbejdsglæde og faglighed?
Vil du bidrage til at skabe en god, tryg og spændende hverdag for børnene?
Ser du leg, børnefællesskaber og krop og bevægelse som vigtige elementer i børns hverdag?

Så er det dig, vi søger, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Sundby Algård er en integreret institution på Amager i nærheden af fodboldbaner, besøgsbondegård, Amager Fælled og Vestamager. Vi har fokus på faglig udvikling, medinddragelse og trivsel for både børn, forældre og medarbejdere.

Vi har et ledigt barselsvikariat og en ledig fast stilling. Timetallet er mellem 32-37 timer om ugen og aftales med dig.

Din opgave
Du bliver pædagog på en stue, hvor du sammen med en pædagogkollega, en pædagogmedhjælper og muligvis en studerende tager ansvar for, at alle børn bliver inddraget i fællesskaber. Du er med til at inddrage børnenes perspektiver og til organisering af ugeplaner, gruppeopdeling i spise- og aktivitetsgrupper, justering af de daglige rutiner, så de passer til børnegruppens behov. Du kommer til at arbejde både med tydelighed om rammer og med børnenes perspektiver og medindflydelse, så vi sammen med dem skaber en god, tryg, spændende og udviklende hverdag.

Du er med til at sørge for, at der bliver dækket op til leg. Du inspirerer til leg, når der er brug for det, og du understøtter børns leg. Fx at bygge en raketlandingsbane i sandkassen og se, hvor det bringer børnene hen. Hvis du brænder særligt for et tema som fx leg, drama, bevægelse, kreativitet eller musik vil du blive understøttet af kolleger og ledelse i at få det til at blive en del af vores fælles praksis.

Du bliver deltager i det daglige forældresamarbejde. Forældresamtaler er en opgave du løser sammen med din pædagogkollega på stuen og i nogle tilfælde sammen med lederen.

Forventninger til dig
Du ønsker at bidrage til arbejdet med børnefællesskaber, herunder at styrke børns lege og brug af krop, sanser og bevægelse. Du er tydelig og interesseret i at forstå børnenes perspektiv, deres tanker, intentioner og følelser, og du har en anerkendende tilgang. Du kan arbejde ud fra børnenes nærmeste udviklingszone, og du kan bidrage til at skabe trygge rammer og forudsigelighed gennem daglige rutiner, ugeplaner, målrettede pædagogiske aktiviteter samt igangsættelse og understøttelse af børnenes ideer og leg. Du kan bidrage til arbejdet med handleplaner og evaluering (fx SMTTE).

Vi tilbyder

  • at du bliver en del af et hus, der arbejder med rummet, som den 3. pædagog, så det kan inspirere børnene og det er nemmere for os at opdele i mindre grupper – vi har mange legezoner og mange mindre rum
  • en medarbejdergruppe, der arbejder godt sammen, har medindflydelse, er stabil og tager ansvar, og alle har mulighed for at bidrage med deres kompetencer og det, de brænder for – vi er gode til at hjælpe hinanden, passe på hinanden og tale pænt til hinanden, også når der er travlt
  • en fælles bevidsthed og et fælles fagligt sprog for udvikling af den pædagogiske faglighed, og vi har i de sidste halvandet år arbejdet med KIDS (kvalitet i dagtilbud), og vi samarbejder med en psykolog, der giver os sparring, hvilket du også vil blive en del af
  • månedlige personale/afdelingsmøder, ugentlige stuemøder og jævnlige koordineringsmøder

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen og aftales med dig. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Vil du vide mere?
Du har mulighed for at aftale et besøg, også henover sommerferien, hvor vi har åbent. Til og med den 11. juli kan du ringe til leder Eva Boserup på 32 58 79 05, lokal 1. Frem til den 25. juli kan du også ringe til Michael på Solstuen på 24 97 04 53 og fra den 28. juli kan du ringe til Solstuen og tale med Sabrina på 24 97 04 53. Hvis ingen på Solstuen tager telefonen, så læg en besked.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 24. august 2025