To nærværende og varme pædagoger til arbejdsfællesskabet i den lille og integrerede institution Stjerneskuddet

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Ønsker du en arbejdsdag, hvor du både får brugt din faglighed og rørt dine lattermuskler?
Så er Stjerneskuddet måske lige stedet for dig.

Vi har en børneflok fyldt med personligheder, charme, krudt i og kærlighed. Kolleger, der tager forandringer med et smil, og tager fat når det gælder – og hvor ingen dage er ens.

Vi er en lille, integreret daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, der ligger midt i et grønt villakvarter mellem Flintholm og Vanløse stationer, og tæt på metro tog og bus. Vi er et hus med plads til store følelser, små skridt, gode idéer og masser af humor.

Vi søger pædagoger til hhv. vuggestue og børnehave, der har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi tager arbejdet seriøst, men aldrig tager os selv alt for seriøst. Vi har en afslappet atmosfære, hvor der er plads til at spørge, fejle, lære og udvikle sig. Vi har tid til faglig sparring og et ledelsesteam, der lytter. Vi i fuld gang med at videreudvikle husets pædagogik og værdier, hvor målet er en rød tråd i husets pædagogiske praksis med barnet i centrum.

Er du uddannet pædagog, eller tæt på at være færdiguddannet, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger dig, der sammen med gode kolleger vil arbejde målrettet for at skabe

  • et omsorgsfuldt, trygt og nærværende miljø for Stjerneskuddets børn
  • inspirerende og stimulerende legezoner, som understøtter børnenes læring og kreativitet
  • fokus på hverdagens rutiner, hvor vi lægger vægt på hverdagspædagogik
  • klare rammer for dagens gang og personalets opgaver – målet er en klart organiseret hverdag, hvor alle voksne kender deres roller, så vi kan være nærværende over for børnene og planlægge ud fra deres individuelle behov
  • opdeling i mindre grupper for at sikre bedre betingelser for længerevarende samspil
  • en evalueringskultur, der bl.a. tager udgangspunkt i data, og hvor vi løbende vurderer og reflekterer over vores pædagogiske praksis for at sikre høj kvalitet og udvikling

Vi ønsker kolleger, der møder børnene med ro, humor og overskud i både planlagte og spontane aktiviteter. Det er vigtigt for os, at du ikke bare er 'den voksne i rummet', men er fagligt funderet og tager udgangspunkt i pædagogfaglige begrundelser i dit arbejde med børnene.

For os handler faglighed i vuggestuehøjde fx om at følge børnene i deres initiativer og nysgerrighed, og at tage sig god tid til at understøtte børnene i deres selvhjulpenhed. For børnehaven er arbejdet med store og små fællesskaber, opmærksomhed og omsorg for hinanden helt centralt.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med forventet start senest den 1. marts 2026. Dine timer vil ligge i tidsrummet mandag-torsdag kl. 07-17.00 og fredag kl. 07-16.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere infromation
Vil du vide mere eller besøge institutionen, kan du kontakte pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Du kan også læse mere om Stjerneskuddet her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2.