To medhjælpere til Børnehuset Else, som er klar på en hverdag fyldt med smil, leg og masser af sjove øjeblikke
Er du god til at skabe relationer og bringe kreativitet ind i børns hverdag? Så er du måske den medhjælper, vi søger.
Vi leder efter en engageret pædagogmedhjælper, gerne med erfaring, der elsker at være en del af børns liv, og som trives med at håndtere både hverdagens små overraskelser og de store smil. Børnehuset Else er beliggende i Ørestad Syd tæt ved Vestamager station og omringet af den dejligste natur i hele København - nemlig Amager Fælled, som ligger få meter fra os.
I Børnehuset Else arbejder vi målrettet med at skabe en tryg og varm base for vores vuggestue- og børnehavebørn. Vi har en kunst – og en musikprofil, som kommer til udtryk i vores måde at tilgå dagligdagen med børnene. Vores dejlige hus indeholder både en teatersal og et kunstværksted, der begge bruges dagligt i aktiviteter med både vuggestue- og børnehavebørn. Vi er et børnehus med høj faglig stolthed og med en synlig anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vi arbejder helhedsorienteret og inkluderende og brænder for at skabe et nært og omfavnende miljø for både børn såvel som voksne. Vi har en bredt sammensat personalegruppe og rummer derfor stor diversitet, der styrker vores samarbejde på tværs af huset. Vi arbejder i et miljø med faglig sparring, højt til loftet, og hvor vi holder af hinanden.
Om stillingen
Som medhjælper vil du blive en del af et dynamisk team, hvor vi arbejder tæt sammen for at give børnene en tryg og udviklende hverdag. Vi møder hvert barn med respekt og anerkendelse – og du ved, at smil og omsorg kan være lige så vigtigt som en god pædagogisk indsats.
Vi forventer, at du
- er engageret og omsorgsfuld – og du ved, hvordan du skaber relationer, der holder
- trives i et arbejdsmiljø, hvor tempoet kan være højt, men samarbejdet altid er i fokus
- er klar til at tage del i børnenes hverdag og være med til at skabe aktiviteter, der understøtter både deres udvikling og fantasi
- er fleksibel, positiv og klar til at tage ansvar – om det er for at rydde op efter en kreativ aktivitet, eller være med til at skabe børnenes næste eventyr
Vi tilbyder
- et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og godt humør er i centrum
- et stærkt team, hvor vi bakker hinanden op og arbejder sammen for børnenes trivsel
- muligheden for at være med til at fremme børns fantasi og udvikling
- en fastansættelse på 35-37 timer om ugen, med både åbne og lukkevagter i kalenderen
Løn- og ansættelseforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fastansættelse på 35-37 timer ugentligt, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og reference.
Mere information
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du sende en sms til pædagogisk leder Bianca Lauge på 23 66 32 24, så vender vi tilbage til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 5. september 2025
Vi holder løbende samtaler.