To matematiklærere til mellemtrinnet på Skolen i Sydhavnen (den ene med naturvejlederfunktion)
Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole, så er muligheden lige her.
Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne, egen personaleparkering og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger stor vægt på i hverdagen på skolen.
Vi søger nu to matematiklærere til vores mellemtrin med undervisning på vores 4. og 5. årgang.
Stillingerne kan indeholde kombinationer af matematik, naturfag (med vejlederfunktion), HDS og historie, samt støtte på elev/årgang, alt efter muligheder og kompetencer. Dette aftales nærmere.
Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af seks lærere, der sammen varetager opgaverne omkring eleverne i de tre eller fire klasser, der er på årgangen. Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger.
Flere fagkombinationer er mulige og velkomne. Deltid er en mulighed.
Vi vægter, at vores børn og unge bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.
I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på ’21st century learningskills’ – herunder mestring og relationskompetencer.
Vi forventer, at skolens nye lærere
- er uddannede lærere med de relevante linjefag
- er engagerede og kan realisere planer og projekter med en god struktur
- har stærke samarbejdsevner – der skal arbejdes i læringsfællesskaber
- har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn
- ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke
- skaber trivsel omkring dig
- indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer
- har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles samtidig med, at dagligdagen fungerer
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt og gerne pr. 1. oktober 2025. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside eller på Facebook.
Du er også velkommen til at kontakte skolens ledelse på 82 32 50 10 for yderligere information.
Ansøgning skal være vedlagt CV og eksamensbevis.
Søg via linket senest mandag den 25. august 2025
Ansættelsessamtaler vil foregå løbende.