To lærere til Kildevældsskolens specialklasserække

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger to lærere til skolens specialklasserække afd. H udskoling og mellemtrin pr. 1. august 2025.

For begge stillinger gælder, at der er tale om et arbejde for den tydelige, strukturerede og ambitiøse lærer, der er dedikeret til arbejdet med børn med særlige behov. Vi søger en lærer, som har kendskab til, eller som har lyst til at lære det specialpædagogiske felt at kende og kan undervise fagligt bredt, også med gennemførelsen af afgangsprøver. Især efterspørger vi biologi, matematik og fysik/kemi.

Skolens specialafdeling har en klasserække H, der for elever med forstyrrelse inden for ADHD og autismespektret. Skolen har en samlet normering til specialafdelingen til 130 elever. I specialklasser er der ca. 8-9 elever, og der samarbejdes på tværs af klasser og opdeles i mindre hold ud fra faglige og sociale hensyn. Lærerne og pædagogerne fra vores special-KKFO/klub indgår i teamsamarbejde omkring eleverne.

Vi søger en lærer til vores udskolingsklasser elever med ADHD/autisme med følgende kvalifikationer

  • erfaring med specialundervisning, gerne inden for ADHD og autismeområdet
  • naturfag især biologi, matematik og fysik/kemi
  • er glad for fysisk udfoldelse

Vi forventer, at du

  • er fagligt ambitiøs på alle elevers vegne også når niveauet er højt
  • er struktureret, tydelig og har en anerkendende, inkluderende og elevinddragende tilgang i dit arbejde
  • i samarbejde med dine kolleger vil føre eleverne sikkert til afgangsprøve
  • indgår i forpligtende læringsfællesskaber med kolleger og ledelse
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • ser forældrene som en ressource og vægter betydningen af det gode forældresamarbejde
  • har et positivt livssyn og kan se tingene fra den humoristiske side

Kildevældsskolen er smukt beliggende på Østerbro og er begunstiget med fine udearealer samt en omfattende (nu afsluttet) helhedsrenovering.

Skolen er kendetegnet ved at afspejle samfundets mangfoldighed. Det ser vi som en stor styrke for vores elevers dannelse, trivsel og læring. Skolen er beriget af engagerede forældre, der aktivt støtter op om Kildevældsskolen som den lokale folkeskole. Vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som lægger vægt på høj faglighed og trivsel og hele tiden i overensstemmelse med Københavns Kommunes ressourceorienterede børnesyn; alle børn og unge gør det bedste de kan, når de kan. Vi vægter traditioner og fællesskab. Musik indgår som en naturlig del af fællesskabet, hvor skolens kor spiller en vigtig rolle.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er omfattet af Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune og Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune.

Stillingerne er fuld tid og med ansættelse pr. 1. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingslederne Henriette Nielsen på 29 61 52 29 og Michael Novak på 23 43 89 81.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 22. juni 2025
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.