To kontorelever i administration med speciale i lønadministration til Københavns Kommune
Vil du være kontorelev på Danmarks største offentlige arbejdsplads?
Hos Københavns Kommune får du en bred og alsidig kontoruddannelse med fokus på løn- og personaleadministration – i en kommune, der er i konstant bevægelse, hvor bæredygtighed, digitalisering og god service er i højsædet.
Vi tilbyder dig en uddannelse, hvor du får
- et bredt kendskab til løn- og personaleområdet i en stor offentlig organisation
- uddannelse, der giver dig mulighed for at arbejde i både offentlige og private virksomheder
- varierede og selvstændige opgaver, der udvikler dine kompetencer løbende
- personlig oplæringsvejleder og sparring i et stærkt fagligt fællesskab
- fokus på dine uddannelsesmål gennem en personlig uddannelsesplan
- mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, og få adgang til personalegoder
- fleksible arbejdstider i overensstemmelse med oplæringsstedets retningslinjer
- tilknytning til et primært team i et af vores lønkontorer med praktikker hos samarbejdspartnere i vores kontordomicil tæt ved Fuglebakken Station
- mulighed for at blive en del af et netværk for kontorelever i Center for Løn og Personale, hvor du kan udveksle erfaringer og udvikle dig fagligt og socialt
Som administrationselev bliver du oplært i sagsbehandling inden for løn- og personaleadministration. Du kommer bl.a. til at arbejde med
- lønindberetning, -beregning og opfølgning
- fortolkning af overenskomster, ferie- og arbejdstidsaftaler
- udarbejdelse af lønsedler og sagsbehandling vedrørende løn og personale
- kommunikation og rådgivning af medarbejdere og ledere via telefon og mail
- brug af lønsystemer som KMD Opus og sagsstyringsværktøjer som eDoc og ServiceNow
- at bidrage til automatisering og udvikling af lønadministrative processer
Vi søger dig, som
- har interesse for løn- og personaleadministration og gerne vil opnå dyb faglig viden
- er struktureret, detaljeorienteret og kan overholde deadlines
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i samarbejde med dit team
- trives med tværgående samarbejde og har en positiv, serviceorienteret tilgang
- har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- har grundlæggende IT-kompetencer
- har bestået EUX-kontor, EUS, HHX, STX, HTX, HF eller grundforløb til kontoruddannelsen (speciale Offentlig Administration)
Om os
Københavns Kommune er Danmarks største offentlige arbejdsplads med ca. 45.000 ansatte. Vi er et fagligt stærkt miljø med fokus på tillid, sparring og udvikling. Du bliver en del af et engageret team i Center for Løn og Personale, der arbejder for at levere effektiv og professionel service til kommunens ansatte.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med HK. Lønnen er ca. 15.800 kr. pr. måned (under 25 år) eller ca. 23.900 kr. pr. måned (over 25 år). Stillingerne er på 37 timer ugentligt med flekstid.
Vil du vide mere?
Kontakt Uddannelse København på 35 30 39 35 eller læs mere om elevuddannelsen på Uddannelse Københavns hjemmeside.
Send din ansøgning og relevante eksamensbeviser. Hvis du ikke har dit eksamensbevis endnu, upload da dine standpunktskarakterer.
Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 12. november.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.